DF vil forbyde kalot og tørklæde i folkeskolen

Det såkaldte burkaforbud kan åbne døren for en række stramninger på det religions- og værdipolitiske område.
Foto: Brian Bergmann / Scanpix Ritzau (arkivfoto)

Det vurderer Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i hvert fald selv, og det er en af grundene til, at partiet netop har fremsat et beslutningsforslag om at forbyde "markante religiøse symboler i folkeskolen." Hvis forslaget kan opnå et flertal på Christiansborg, vil det gælde både elever og undervisere.

- Vi oplevede en åbning med forbuddet mod burka og niqab, og vi mener, at tiden er inde til at forsøge med et forbud mod religiøse symboler i skolen, siger Martin Henriksen om forslaget, som er et generelt forbud mod religiøse symboler.

Det vil sige, at både en kalot, et muslimsk tørklæde og anden religiøs hovedbeklædning ifølge DF skal forbydes i de danske folkeskoler.

Til gengæld skal "små diskrete religiøse symboler som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne for eksempel i et hals- eller ørevedhæng" fortsat være tilladt. Den konkrete vurdering af, hvornår et religiøst symbol "bliver for voldsomt," er op til den lokale skoleledelse at vurdere, fremgår det af beslutningsforslaget.

Forslaget er "interessant", siger Naser Khader, udlændingeordfører for De Konservative, hvor beslutningsforslaget i går blev taget op på partiets gruppemøde.

- Men vi har nogle spørgsmål, vi gerne vil have besvaret, siger Naser Khader:

- Hvorfor gælder det kun folkeskolen? Bliver konsekvensen af et forbud, der kun er rettet mod folkeskolen, ikke, at pigerne flyttes over til muslimske friskoler? Hvad er markante religiøse symboler? Hvad nu, hvis man render rundt med et kors, der er 15 centimeter langt? Og kan det lade sig gøre juridisk?, spørger Naser Khader og opsummerer:

- Men vi er ikke afvisende, siger han.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.