Med 98 procent af stemmerne optalt ved europaparlamentsvalget kan det slås fast, at Dansk Folkeparti bliver den store taber. Partiet mister tre af sine fire pladser i Europa-Parlamentet.
Venstre bliver det største parti med fire mandater, mens Socialdemokratiet får tre.
Både De Radikale og SF kan notere stor fremgang og går begge frem fra ét til to mandater. De Konservative og Enhedslisten et enkelt mandat hver.
Hverken Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance eller Alternativet kommer ind.
Venstre står til at få mandat nummer 14, som først får lov til at komme ind, når Storbritannien har forladt EU:
Her er resultatet med 98 procent af stemmerne optalt af valget med mandattal fra 2014 i parentes:
- A: Socialdemokraterne: 21,6 procent, mandater: 3 (3).
- B: Radikale Venstre: 10,0 procent, mandater: 2 (1).
- C: Det Konservative Folkeparti: 6,2 procent, mandater: 1 (1).
- F: SF: 13,0 procent, mandater: 2 (1).
- I: Liberal Alliance: 2,2 procent, mandater: 0 (0).
- N: Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent, mandater: 0 (1).
- O: Dansk Folkeparti: 10,9 procent, mandater: 1 (4).
- V: Venstre: 23,7 procent, mandater: 4 (2).
- Ø: Enhedslisten: 5,4 procent, mandater: 1 (0).
- Å: Alternativet: 3,3 procent, mandater: 0 (0).
Kilde: KMD