Med finanslovsaftalen nikker Dansk Folkeparti ja til at trække milliarder af kroner ud af den kommunale velfærd, skriver Altinget.
Aftalen indebærer nemlig også, at Dansk Folkeparti stemmer for regeringens såkaldte udgiftslofter. For kommunernes vedkommende betyder det, at de har udsigt til, at bevillingerne til eksempelvis folkeskole, ældrepleje og daginstitutioner år efter år vil blive beskåret med en halv milliard kroner.
- Det kan vi kun anerkende. Men det er de rammer, vi arbejder inden for, siger René Christensen til Altinget.
I perioden 2019 til og med 2022 står udgiftslofterne samlet set til at trække tre milliarder kroner ud af kommunernes driftsøkonomi.
Det ifølge regeringen er meningen, at kommunerne skal kunne effektivisere driften, så der i sidste ende ikke bliver mindre velfærd i kommunerne. Men sådan ser flere borgmestre det ikke.
- Langt hen ad vejen opfatter vi det som besparelser. Vi har jo arbejdet med effektiviseringer i årevis og så mange lavthængende frugter har vi altså ikke længere, siger Henrik Frandsen (V), borgmester i Tønder Kommune, til Altinget.
Effektiviseringer og afbureaukratisering er helt overordnet fint, men når det omsættes til praksis er virkeligheden ofte blot en anden, mener Frederikshavns borgmester.
- Det er penge, som vores udvalg skal finde. Og når det kommer til stykket – og det står jeg ved over for vores ansatte og borgere – så er det jo besparelser. Det er sådan, de oplever det, siger Birgit S. Hansen (S), der også er medlem af KL’s bestyrelse.
Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at de reducerede udgiftslofter vil betyde besparelser i kommunerne.
- Man skal huske, at det, vi tager ud af kommunerne, er noget, man leverer tilbage i form af administrationslettelser og forenklinger, siger Kristian Jensen til Altinget.
Altinget