Torsdag klokken 10 tager regeringen og Dansk Folkeparti hul på det første møde om en ny skattereform.
Regeringen har lagt op til skatte- og afgiftslettelser for 23 milliarder kroner. Men støttepartiet håber, at finansminister Kristian Jensen (V) inden mødet slutter har erkendt, at det ikke kommer til at ske.
- Mødet kommer nok til at handle meget om det, vi ikke vil, siger finansordfører René Christensen (DF).
- Jeg forventer, at regeringen til mødet kan se, at der er en række ting, som det ikke giver mening, at vi bruger mere tid på at diskutere.
Det, støttepartiet vil have hurtigt af bordet, er blandt andet topskattelettelser og fremrykkelse af skattereformen fra 2012.
- Det vigtigste er, at regeringen indser, at vi ikke vil gå med til at bruge så mange milliarder på skattelettelser. Det har vi ikke råd til, når der også skal være penge til velfærd, siger René Christensen.
Regeringen fremlagde sit udspil til en skattereform i slutningen af august, men siden har Kristian Jensen og co. blandt andet været optaget af at forhandle en aftale om registreringsafgiften på biler på plads.
Nu hvor den er kommet i hus, vender de blikket mod skattedelen. Regeringen vil blandt andet fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og indfase allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen hurtigere.
DF er ikke alene uenig i næsten alle skatteudspillets tiltag. Støttepartiet kritiserer - ligesom den samlede opposition og en række økonomer - også regeringen for mangelfuld finansiering.
Regeringen vil nemlig ikke fortælle, hvor fem af milliarderne skal komme fra. Kun i overskrifterne "loft over børnecheck", "deltagerbetaling på danskundervisning" og "justeringer af overførselsindkomster".
Adspurgt om DF til mødet forventer at få svar på, hvor de fem milliarder kroner konkret skal komme fra, svarer René Christensen:
- Vi stiller i hvert fald spørgsmålet. Om vi så får det fulde svar på mødet, det må vi jo se.
- Hvis regeringen erkender, at der ikke bliver råd til at lave skattelettelser for så stort et beløb, så kan det jo godt være, regeringen heller ikke ser nogen grund til at komme med finansieringskilderne.
/ritzau/