Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen skal giftes med sin 32-årige kæreste fra Bulgarien.
Dansk håndboldlegende hemmeligt gift
I efteråret 2014 stiftede og drev han meldenøsteuropæer.dk - en hjemmeside, der opfordrede borgere til at melde kriminelle østeuropæere til politiet. Nu skal han giftes sin kæreste, den 32-årige Vasileva fra Bulgarien.
- Det kan sikkert få nogle til at trække på smilebåndet, at manden bag meldenøsteuropæer.dk møder en østeuropæisk kæreste, siger Peter Kofod Poulsen til Vejle Amts Folkeblad.
Han afviser over for avisen, at han er dobbeltmoralsk.
- Der er masser af gode mennesker i Østeuropa, og så er der kriminelle østeuropæere, der skal sendes retur omgående, hvis de kommer til Danmark, siger den 28-årige retsordfører.
Peter Kofod Poulsen ønsker ikke at udtale sig om selve brylluppet, da han anser det som en privat begivenhed.
Den kommende brud kom til Danmark for omkring fire år siden, og det var på en sprogskole, at hun mødte sin kommende ægtemand. Hun har en ph.d.-grad i kunstpsykologi med speciale i de skandinaviske lande.