DF kan kortslutte Mette Frederiksens politik

S-leder Mette Frederiksen foreslog en velfærdspagt med DF. Nu rejser DF forslaget på møder med regeringen.
De to formænd, Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (SOC).
De to formænd, Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (SOC). Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti forsøger i disse dage at nå til enighed om flere penge til skat og velfærd.

Nu lægger Dansk Folkeparti det samme krav til velfærd på bordet, som Socialdemokratiet har forsøgt at indgå en aftale med DF om.

Får DF kravet igennem, vil partiet lukke af for kritik fra Socialdemokratiet for at svigte velfærden. Det vil dog samtidig betyde, at hele råderummet er brugt frem til 2025.

* I begyndelsen af august fremsatte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, et forslag i Berlingske om en "velfærdsalliance" med Dansk Folkeparti.

* Mette Frederiksen opfordrede konkret regeringens støtteparti til at indgå en politisk aftale, som afsætter 25 milliarder kroner til offentlig velfærd frem mod 2025.

* Pengene skulle ifølge S-formanden tages fra det såkaldte råderum. Beløbet vil sikre en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,7 procent. Dermed ville der være penge nok til at betale for offentlig service til flere ældre og børn i de kommende år, lød det fra S-formanden.

* Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tog godt imod forslaget. Han er enig i, at der skal afsættes penge til at imødegå det demografiske træk, som økonomer kalder udfordringen.

* Thulesen Dahl afviste dog at binde sig til en aftale med Socialdemokratiet. En aftale ville reelt gøre det umuligt for ham at forhandle med regeringen, fordi en stor del af pengene frem til 2025 så er bundet.

* DF har dog nu selv spillet et lignende forslag ind i forhandlingerne med regeringen om skattelettelser.

* DF kræver en vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent årligt frem mod 2025 for at sige ja til skattelettelser. Det vil ifølge partiet betyde 26 milliarder kroner mere til velfærd i 2025.

* Forskellene i beløbets størrelse skyldes formentlig, at råderummet løbende beregnes ud fra de seneste økonomiske fremskrivninger. Her har regeringen, efter at Mette Frederiksens forslag blev præsenteret, skruet op for vækstforventningerne.

* Hvis DF får kravet igennem, vil S have svært ved at kritisere DF for at svigte velfærden.

* Kan blå blok samtidig finde penge til skattelettelser, vil det gøre det svært for Socialdemokratiet at sige, at der ikke er råd til både velfærd og skattelettelser. Det var hovedbudskabet i Socialdemokratiets succesfulde kampagne ved kommunalvalget.

* Dansk Folkepartis krav vil dog lægge beslag på en stor del af råderummet. Spørgsmålet er så, hvor mange penge der er tilbage til skattelettelser. Og om det vil være nok for regeringen.

* Regeringen har samtidig været modvillig over for at prioritere hele råderummet frem til 2025. Det vil reelt betyde, at der ikke er penge at forhandle om de næste otte år. Medmindre politikerne kan finde besparelser andre steder, vil der altså ikke være penge til at imødegå eksempelvis en ny økonomisk krise.

* Samtidig vil regeringspartierne være sårbare over for kritik af, at de bruger for mange penge på den offentlige sektor. Liberal Alliance gik således til valg på minusvækst, mens Venstre gik til valg på nulvækst i den offentlige sektor.

* Regeringen har dog i regeringsgrundlaget fra sidste år fastslået, at den går efter at holde væksten i det offentlige forbrug på 0,3 procent årligt.

Kilder: Berlingske, Ritzau.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.