Dette skal du ikke købe til en nybagt mor

Hvis din veninde lige har født, så er det ikke alle barselsgaver, der er lige passende. Få guiden til hvad du skal købe til den nybagte mor her.

Hvis din veninde lige har født, så er det ikke alle barselsgaver, der er lige passende. Få guiden til hvad du skal købe til den nybagte mor her.

Din veninde har fået en baby, og du vil gerne give en god og kær gave, men har svært ved at finde ud af, hvad der vil være godt, og hvad der ikke vil være godt at forære hende.

Det vigtigste er, at du husker på, at dét at blive mor er en meget stor ting, der kan bringe store følelser frem, skriver womansday.com.

-Glæden over en ny baby sker samtidig med at hormonelle forandringer, søvnunderskud og tab af autonomi, som livet skifter fra at handle om karriere til at være en hjemmegående mælk og pleje forsørger, siger Emma Anderson, der er spædbarns-ekspert og konsulent.

En nybagt mor er altså et ladt følelses-gevær, der venter på at gå af, og derfor har du nok ikke lyst til at skabe dårlig stemning ved at komme med den forkerte gave – se derfor her, hvad du i hvert fald ikke skal forære hende og den ny baby, når du kommer på barselsbesøg.

Er din svigermor et sviger-monster? Se på femina.dk hvordan du tackler hende

Ingen smarte sko
De er utrolig søde, de små sneakers til børn, men også utrolig upraktiske. De fleste mødre kæmper en hård kamp for at holde strømper på fødderne af børnene, så de har slet ikke brug for et par sko til at tilføje mere frustration.

-De kan ikke gå, behøver jeg at sige mere, siger Brigitte Prat, der ejer en butik med baby-tilbehør.

Hun er bestemt ikke fan af de små sko, for de er på ingen måde praktiske, og når man har en baby, så behøver man som mor ikke ekstra udfordringer.

Har du flashet dine børns karakter på facebook? Så har du måske glemt barnet inde bag tallet, skriver q.dk

Drop det lækre undertøj
Når du skal finde en gave til den nybagte mor, så husk at hun netop har gennemgået en graviditet og en fødsel, så køb ikke noget til hendes krop og spring især det smarte undertøj over. Dét har hun ikke lyst til at hoppe i nu med hængemave og strækmærker, kan du være sikker på.

Insisterer du på at købe noget i genren ”tøj” så find et par lækre yogabukser, lune sokker eller noget andet, der kan puttes i og som ikke fremstiller hendes krop.

Sart babytøj
Det er måske åhhh så nuttet, men drop alt tøj, der ikke gør det nemt for moderen, råder Emma Anderson:

-
Alt der kræver, at du vasker det i hånden, eller som er svært at få af, når der skal skiftes ble.

De fleste forældre har et eller to sæt børnetøj, som er smart og sjovt til en festlig lejlighed, men det foretrækker de selv at vælge ,og i hverdagen skal det være nemt.

Dyrt sengetøj
Du har naturligvis set det fineste lille sengesæt, som du synes, babyen skal sove i, men det er muligvis ikke pengene værd, hvis det skal vaskes efter særlige anvisninger. En baby sviner nemlig meget, og en mor har derfor travlt med at vaske, og kan hun ikke smide sengetøjet med i en helt almindelig vask, kan det skabe unødig frustration hos hende.

Så gå efter de sikre valg, og find på sjove gaver, når barnet er ældre og kan forstå mere, det får du og din veninde plus baby mere ud af.

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media