Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes 26 kolleger i EU mødes onsdag til topmøde i Bruxelles. De vil forsøge at finde konkrete svar på den økonomiske krise.
Her kan du se, hvad der er på mødets dagsorden:
EU-politik, der skaber ekstra værdier
* En fælles europæisk patentdomstol. Den eneste knast er, hvor domstolen skal ligge.
* Energieffektivitetsdirektivet. Det danske formandskab kæmper for at nå en aftale inden juli. Direktivet vil både skabe job og mindske CO2-udslippet.
* Handelsaftaler med lande uden for EU, som kan skabe vækst i Europa.
Instrumenter, der sikrer penge til investeringer
* Den Europæiske Investeringsbank muligheder for at støtte europæiske virksomheder kan forbedres. Blandt andet ved at hæve bankens kapital.
* EU's strukturfondsmidler. Der ligger over 600 milliarder ubrugte kroner i fondene. Hvad gør man ved dem?
* Skat på finansielle transaktioner.
* Et pilotprojekt med såkaldte projektobligationer, som skal øge investeringslysten.
Instrumenter, der styrker jobskabelse
* Bedre koordinering af beskæftigelsespolitikken
* Gøre det lettere at arbejde på tværs af grænser
Udviklingen i eurozonen
* Situationen i Grækenland vil sandsynligvis fylde billedet. Men også Spanien, der ad flere omgange har opjusteret sit underskud for sidste år, kan blive et varmt emne.
* Leder af eurogruppen. Jean-Claude Juncker forlader posten til sommer, og der er endnu ikke fundet en afløser.