Klokken 19.15 lørdag vil den amerikanske præsident Barack Obama gå på talerstolen i rosenhaven ved Det Hvide Hus i Washington. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.
Præsidenten vil angiveligt informere om beslutningerne om, hvordan man vil gribe situationen i Syrien an.
Nyhedsbureauet Reuters afviser, at præsidenten vil annoncere, at et angreb på det syriske styre er nært forestående.
Mødet kommer - ifølge Reuters - efter, at Obamas toprådgivere har afviklet et over to timer langt møde i Det Hvide Hus.
Det ventes, at USA inden for en overskuelig fremtid vil gennemføre en militæraktion mod den syriske præsident Bashar al-Assad, som amerikanerne anklager for at have angrebet sin egen befolkning med kemiske våben.
/ritzau/