Det forbinder vi med udsathed: Hver tredje tænker på hjemløse

Rådet for Socialt Udsatte har spurgt danskerne, hvad de tænker på, når de hører ordet social udsathed. For de fleste leder det tankerne hen på hjemløse.
En tidlig decembermorgen lå en hjemløs foran Danske Bank på Vesterbrogade i København, mens en forbipasserende hævede kontanter.
En tidlig decembermorgen lå en hjemløs foran Danske Bank på Vesterbrogade i København, mens en forbipasserende hævede kontanter. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Hjemløse, der ligger i soveposer på fortovene og fattige, der lever af havregryn sidst på måneden.

Den slags tanker popper op i hovedet på folk, når man spørger dem, hvad de forbinder med social udsathed. 

Det viser en ny holdningsundersøgelse blandt 1.079 repræsentativt udvalgte danskere, som Epinion har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte. Samme undersøgelse konkluderer også, at flere føler sig udsatte

En ud af tre forbinder social udsathed med hjemløse. Det er den association, som de fleste får.

Men fattigdom ligger også i toppen af listen over, hvilke associationer flest forbinder med social udsathed. En del vælger også "behov for hjælp" og "samfundsmæssig ulighed" som den kategori, de først associerer med udsathed.

Kun hver tiende forbinder social udsathed med flygtninge og indvandrere.

Det forbinder vi med socialt udsathed

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.