Hun havde valget mellem en virkelig rar og flink fyr og en snobbet smart type, der på ingen måde er særlig sympatisk.
Hun valgte den sidste og ingen forstår hvorfor – hvorfor er det altid de dumme mænd, der løber med de søde kvinder?
Det har Men’s Health spurgt flere eksperter om - og svaret er ligetil: Simpelthen fordi de har mere sexappel.
Psykolog fra Durham Universitet i England, Gregory Carter, Ph.d. forklarer det med, at slemme mænd har en meget stærk karakteristika, der tiltrækker kvinder som myg. De bliver tiltrukket af hans sociale dominans, selvtillid og forfængelighed, for den slags mænd passer ofte godt på sig selv.
Ramt af biologien
Men hvorfor bliver vi kvinder tiltrukket af netop det – vi burde da også kunne se, at ham den flotte fyr foran os ikke er særlig vellidt i flokken?
- Alle disse træk signalerer til kvinden, at manden har selvtillid, har gode gener og adgang til ressourcer, ting der fra et evolutionært standpunkt er tiltrækkende og betyder sikkerhed,
siger klinisk psykolog, Vinita Mehta, Ph.d.
Gregory Carter tilføjer, at mændene med meget negative karaktertræk ofte også er meget konkurrencesyge, og derfor finder de gerne på at nuppe kvinderne fra de søde fyre blot for morskabens skyld.
De er ikke blege for at bryde ind i ægteskaber og ødelægge forhold, eller kaste sig over sårbare kvinder – den slags kvinder, der er i positioner, hvor flinke fyre aldrig ville gå efter dem, fordi det gør man ikke.
Men det gør den usympatiske mand, hvilket blot gør ham endnu mere uelsket blandt andre, og det øger samtidig hans jagtmark betydelig – for ham er alle kvinder til rådighed, hos den søde fyr er markedet noget mindre.