Svært at forestille sig Rod Stewart skaldet eller karseklippet. Den nu 76-årige sangers varemærke udover sin hæse stemme, hang til blonde kvinder og whisky har altid været den strittende hårmanke.
Nu afslører tour-manager, Elliot Saltzman, at hemmeligheden er noget, som vi alle har stående i køleskabet: majonæse.
Rod Stewart putter en god skefuld af den æggeholdige smørelse i sit hår efter vask, og så frotterer han det ellers hårdt og længe.
Og det har han videregivet igennem tiden til sine frisører, som han bruger i omegnen af 50.000 kroner på om året. Dog ikke lige for tiden, da nedlukningen af disse er ligeså langvarig i England som herhjemme.
- Jeg har ikke været så langhåret siden engang i 1970'erne. Tre måneder uden en klipning, hvordan tror du mine lokker ser ud i dag, udtalte stjernen for nylig.
I øvrigt er det med majonæsen ikke så tosset at bruge for alle andre. En ekspert siger til The Sun, at netop den meget protein i majonæse gør sit til, at håret forbliver stærkt og ikke knækker.
Den nu 76-årige sanger har lagt den store udskiftning af damer på hylden. Han har siden 1999 været sammen med modellen Penny Lancaster, som han har børnene Alistair på 16 år (her ved siden af farmand på den røde løber sidste år) og sønnen Aiden på 10 år med. Foto: Scanpix
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.