Mange unge i folkeskolens sidste klasser kan ikke overskue at skulle vælge, hvad de vil være, når de bliver voksne. Derfor er det sikre valg gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, fordi man får lidt længere tid til at tænke sig om.
Det siger Marianne Levinsen, der er konsulent hos Center for fremtidsforskning.
- De 15-16-årige føler ikke, at de er voksne nok til at vælge mellem de tusindvis af muligheder, der er. Og vælger de en erhvervsuddannelse, er de bange for, at de har valgt en "dead end" - at de ikke kan komme videre, siger Marianne Levinsen.
Regeringen er sammen med LO og Dansk Arbejdsgiverforening blevet enige om, hvordan fremtiden på landets erhvervsskoler skal skrues sammen. Og af den aftale fremgår det, at man skal kunne læsere videre fra en erhvervsuddannelse.
- Det er godt set, for ingen unge mennesker kan lide fornemmelsen af, at de ikke kan videreuddanne sig. Det er noget, man allerede har gjort på sosu-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelser, hvor der er en overbygning på uddannelsen, siger Marianne Levinsen.
Et andet problem er ifølge konsulenten, at det ikke er "fint" at gå på en erhvervsskole. At danskerne gennem de seneste 10 år er blevet tudet ørerne fulde om, at vi skal leve af vinden og vore hjerner i fremtiden.
- Det er især i byerne, at holdningen om fine uddannelser findes hos forældrene. Kommer vi længere ud i Danmark, ser man en anden faglig stolthed, siger hun.
- Her kender man naboen, der eksempelvis er smed, og ved, at smede ikke længere bøjer jern og bliver sorte i hovedet. De laver helt andre ting i dag, siger Marianne Levinsen.
Skal man sælge erhvervsuddannelser til de unge, så skal de unge have at vide, hvad en faglært arbejder med - og de skal fortælles, at det er her, der er mulighed for at få et job:
- Det er de faglærte, der har skabt det velstillede Danmark, vi har i dag. Og det er også dem, der er nøglen til vores fremtid. Jeg tvivler på, at resten af verden begynder at sende os penge, fordi vi er kloge, siger fremtidsforskeren.
/ritzau/