- Ligger den nuværende definition på fuldtidsbeskæftigelse som 37 timer i gennemsnit om ugen fast til evig tid?
Sådan spørger formanden for FOA, Dennis Kristensen, i et facebook-opslag.
Ifølge ham selv, er der ikke grund til at tro det.
Men det føler han, at flere mediers lederskribenter har været lidt for hurtige til at konkludere.
Det samme gælder fagbevægelsen, hvor han mener, at man er for hurtig til at skyde forslaget ned. Forslaget om kortere arbejdsuge skal i stedet overvejes godt og grundigt, "i stedet for blot pr. rygmarvsreaktion at deltage i noget, der nærmest ligner en koordineret nedskydningsaktion".
Ifølge Dennis Kristensen er der brug for at tænke i bedre måder at fordele arbejdstiden gennem arbejdslivet.
Han er dog godt klar over, at mange stadig ser de 37 timer om ugen som en naturlighed.
- Der er næppe nogen, der kan forestille sig en kortere ugentlig arbejdstid indført i morgen, men der er rigtig mange, som kunne forestille sig, at arbejdsdagen blev mindre stresset og mindre nedslidende - og meget gerne fra i morgen.
Læs hele facebook-opslaget her: