"Jeg har sådan set været i mindretal altid."
Og det er ikke blevet bedre med årene, kunne man tilføje.
Vi taler om Dennis Kristensen. FOA's efterhånden mangeårige formand, som igen og igen ryger ud i de højtråbende diskussioner med de øvrige fagbosser i LO's daglige ledelse. Senest i forbindelse med LO's genopdagede forhold til S-SF.
Dennis' temperatur
Historisk dumt, kaldte Dennis K. det - Poul Erik Skov Christensen replicerede, at han ikke helt var klar over, hvor mange skruer, Dennis K. havde løs oppe i hovedet.
Så var scenen ligesom sat: Internt slagsmål i fagbevægelsen på et tidspunkt, hvor alle kræfter skulle sættes ind mod regeringens sparekrav. Bl.a. tirsdagens store demonstration.
Og midt i slagsmålet stod - som altid, fristes man til at sige - Dennis Kristensen.
Avisen.dk har derfor taget temperaturen rundt om FOA-formanden og 'på' ham - altså ikke sådan helt bogstaveligt! - og billedet er entydigt:
Det er lettere at "Finde Holger" i Martin Handfords populære børnebøger end at finde en fagboss, der har sympati og udtrykker enighed med Dennis Kristensen. "Holger" er trods alt et sted i vrimlen - det er Dennis Kristensens sympatisører uden for FOA ikke. Som en højt placeret faglig kilde siger:
Ved ikke hvor man har ham
"Der er ingen, der har det godt med hans illoyale adfærd. Man ved ikke, hvor man har ham."
Fortsættes - læs næste side >>
Han er 57 år, har været FOA-formand siden 2002 og er oprindeligt portør.
FOA har 200.298 medlemmer pr. 31. marts 2010.
FOA organiserer offentligt ansatte og har historisk set altid haft grænsestridigheder med 3F.