Midt i centum af vore solsystem er – ja, Solen. Alle planeter kredser omkring denne livgivende stjerne, som gør det ulideligt hedt på Venus og uldideligt koldt på Pluto, men Jorden, som ligger lige akkurat i den rette afstand, her er der rart og fuld af liv.
At vi så selv er på vej til at ødelægge det hele med alt for stor CO-2-udledninger og skaber en drivhuseffekt og stigende temperaturer, som får verdenshavene til udvide sig og polerne til at smelte, ja, det er så en anden sag.
Om vi igen skal bruge milliarder til at nedbringe temperaturen overalt på kloden en halv grad og bremse temperaturstigningerne, eller vi bare skal lukke øjnene og håbe for det bedste, er mere et politisk spørgsmål end et videnskabeligt.
Solar Minimum
Men midt i dette scenarie, så er der en joker, som kan komme menneskeheden – og navnlig vores klode – til hjælp. Og det er denne lysende ildkugle 150 mio. kilometer væk.
For solen er – selv om vi er vant til at den står op i øst og går ned i vest og har gjort sådan milliarder af år – en rigtig aktiv og foranderlig størrelse.
Den går igennem en masse faser, som er mere eller mindre aktive. Og lige nu er den ifølge forskere i et såkaldt "Solar Minimum". Det er 11-års intervaller, hvor der er stor aktivitet i den såkaldte maksimums-fase og meget mindre i minimums-fasen. Og det er jo ok, men ligesom ikke nok til at redde planeten, når det kun er nogle få år, men her kommer de rigtig gode nyheder, hvis altså eksperterne har ret:
Solen menes nemlig at være på vej ind i en såkaldt "Grand Solar Minimum" de kommende årtier, og hvis det er sandt, så bliver bestrålingen eller rettere manglen på bestråling til at tage og føle på.
Ikke at vi får en ny istid, men det kunne blive lidt køligere ligesom sidst, da der var en sådan fase i solen med mindre energi og soleksplosioner. Det var mellem 1650 og 1715, som blev kendt som den nordlige halvkugles "lille istid".
NASA mener dog ikke, at effekten ville være så stor i dag som dengang, netop på grund af klimaforandringerne generelt, men hvis solen kommer i et Grand Solar Minimum, ville det have en effekt i nedbremsningen af temperaturstigningerne verden over, hedder det.
Læs mere på NASA's bog her.