Debat: Sæt en stopper for en hverdag i nødberedskab!
DEBAT - DEBAT: En værdig pleje og borgernær velfærd forudsætter, at arbejdet tilrettelægges med prioritering af ordentlige normeringer med stabilt, fastansat personale, mener Kirsten Normann Andersen (SF).
Debat

Af Kirsten Normann Andersen
Se alle debatindlæg

Om Kirsten Normann Andersen

Kirsten Normann Andersen er sundheds- og ældreordfører for SF.

HVAD VILLE du sige, hvis du blev bedt om at vente med at føde, fordi der strejkes eller sundhedsafdelingen er lockoutet? Hvis den handicappede ikke har en hjælpende hånd til at komme ud af sengen eller den demente ældre selv må sørge for at få spist?

På sygehuse og plejehjem er socialpædagogerne, sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne så udfordret af underbemanding af fast personale, at man end ikke kan etablere de livsnødvendige nødberedskaber i forbindelse med den faglige konflikt.

Det kan være helt op til hver tredje socialpædagog, der er vikar, og på 302 ud af 532 hospitalsafdelinger- eller afsnit i fire ud af landets fem regioner har det været umuligt at etablere et nødberedskab, hvilket tydeliggør, at der ganske enkelt ikke er fastansat personale nok til de opgaver, der under en konflikt ikke kan sættes på pause. Men store dele af sundhedssystemet er simpelthen i nødberedskab hver eneste dag.

MANGLEN PÅ faste og erfarne medarbejdere i sundhedssektoren har ikke kun konsekvenser for sammenhængen, men i den grad for kvaliteten. Faste og erfarne medarbejdere, som ser patienten hver dag, kan nemlig med deres rutine reagere på pludselige ændringer i tilstanden og være med til at skabe trygge rammer. Derfor rækker problemet med underbemanding langt udover overenskomstforhandlingerne og beviser et sundhedssystem i knæ, hvor den stærke velfærd er på retur.

Effektiviseringer, moderniseringer og omprioriteringer har skabt velfærdsbrister og medført lappeløsninger, vi absolut ikke kan være bekendt. Vikarer kan være nok så kompetente, men en medarbejder, som ser en patient for første gang, kan ikke nå at danne sig et klart overblik over alle de udfordringer, patienten måtte have. Det uanset hvor dygtige hele personalet ellers er til at dokumentere om eksempelvis den ældres appetit eller manglende evne til selv at forsyne sig ved en buffet.

DE ERFARINGER, man undervejs i et patientforløb noterer sig, er en del af den borgernære velfærd, der kun forbedres, i takt med at man lærer patienten at kende. Det er en illusion at tro, at hvem som helst, og når som helst, kan tage sig af den sociale og fysiske pleje og omsorg. Ligesom det er en illusion, at man i en travl hverdag kan nå at læse patienters fulde journaler. Den gode pleje opstår, når man får etableret en tillidsfuld relation til patienten. Det kræver noget at nå det hele menneske – det kræver tid, og det kræver bedre normeringer.

Selvfølgelig kan vi blive klogere og smartere i sundhedssektoren, men på et tidspunkt bør man stoppe op og overveje, om man ikke har presset citronen helt i stykker. Nu ville være et godt tidspunkt.

Det bør stå klart for alle, at vi bliver nødt til at tage situationen dybt alvorligt – for patienterne skyld. En værdig pleje og borgernær velfærd forudsætter, at arbejdet tilrettelægges med prioritering af ordentlige normeringer med stabilt, fastansat personale.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Vi opfordrer dig til at engagere dig i emnet, men med konstruktive og respektfulde refleksioner. Vi opfordrer til en positiv debat, hvor vi diskuterer sagen, ikke personen. På den måde skaber vi sammen en debat, man gerne vil være en del af. Ikke fri for!
Avisen.dk forbeholder sig retten til at moderere i indlæg, der er ringeagtende eller indeholder personlige angreb.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.