Debat: Når det psykiske arbejdsmiljø slider os ned - hvad så?
Foto: Privat

Tine Busk er folketingskandidat for Alternativet.

I dag er 35.000 tusinde ansatte sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det er der også i morgen og i overmorgen. Det viser tal fra Stressforeningen, der samtidig peger på, at der ikke er tilstrækkelig politisk vilje til at gøre noget ved problemet.

Arbejdsbetinget stress, som er det vi har tal på, koster samfundet 27 milliarder kroner hvert år. Her er er det ikke med i beregningerne, hvad det koster, når det er mobning/chikane fra chef/kolleger eller trusler om vold fra borgere/klienter/patienter, der er årsagen til sygefraværet. Det er i øvrigt heller ikke med, hvad det koster, når en syg må forlade arbejdsmarkedet og træde ind af døren på Jobcentret - nu som både arbejdsløs og syg. 

Når den psykiske nedslidning fører til arbejdsophør, banker jobcentret på

For de medarbejdere, der er så psykisk nedslidte, at de må forlade arbejdsmarkedet, åbner en helt ny verden sig. Nu møder de en beskæftigelseslovgivning, der baserer sig på kontrol frem for tillid. De møder en sygedagpengelovgivning, som af mange opleves følelseskold, uvirkelig og rigid. Her skal man arbejdsprøves og testes, også selv om man kommer fra en sygemelding på grund af alvorlig psykisk nedslidning og af den grund ikke har haft mentalt overskud til at passe sit arbejde. Den meningsløshed, man kan opleve, handler i høj grad om ikke at får den hjælp og støtte, man har behov for, men i stedet at blive mødt af en række krav, som man måske først kan honorere på et langt senere tidspunkt.

Det er den beskæftigelseslovgivning vi i Alternativet vil gøre op med og ændre, så det bliver med det enkelte menneske i fokus, at løsninger og en mulig vej tilbage til arbejdsmarkedet skal findes.

Det politiske ansvar for arbejdsmiljøet

Folketinget har direkte indflydelse på arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. Det har de når de detail-lovgiver om fx Arbejdsmiljøloven og det har de, når Finansloven forhandles og vedtages. 

Regeringen har et ansvar, når den indgår den årlige økonomiaftale med regioner og kommuner. Med den aftale sætter Finansministeriet rammen for kommunernes og regionernes økonomiske råderum og hermed for de lokale politikeres muligheder for, at udvikle arbejdspladser, der er psykisk og fysisk sunde og sikre. På tilsvarende vis har arbejdsgiverne et ansvar for arbejdsmiljøet på det private arbejdsmarked, når de indgår aftaler med lønmodtagernes organisationer fx i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Som folketingskandidat for Alternativet vil jeg arbejde politisk for at skabe rammen for en målrettet og brancherettet arbejdsmiljøindsats, hvad angår psykisk arbejdsmiljø. For mig at se er der tre væsentlige faktorer, der kan medvirke til det. For det første skal fremtidig lovgivning vurderes på, om den hæmmer eller fremmer et sundt psykisk arbejdsmiljø. For det andet skal der i Arbejdsmiljøloven stilles krav om, at ledere, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, skal gennemføre et lederkursus i ledelse af psykisk arbejdsmiljø. For det tredje skal arbejdsmarkedets parter, på brancheniveau, tage medansvar for at løse kendte årsager til stresssygemeldinger, fx manglende tillid fra overordnede/kolleger, for stort arbejdspres, trusler om vold, mobning eller anden krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.