Debat: Højere pensionistfradrag er god samfundsøkonomi
DEBAT - Et højere pensionistfradrag for de seniorer som kan og vil arbejde mere vil gøre samfundet 350 millioner rigere og øge beskæftigelsen svarende til 3.300 fuldtidsbeskæftigede, viser beregninger fra Faglige Seniorer.
Debat

Af Palle Smed
Se alle debatindlæg

Om Palle Smed

Palle Smed er direktør i Faglige Seniorer, som er fagbevægelsens organisation for forbundenes seniorer. Tilsammen mere end 230.000 medlemmer fordelt på 475 seniorklubber over hele landet.

 

TORSDAG MØDES den såkaldte ”senior tænketank”. Tidligere LO-formand Harald Børsting står i spidsen for tænketanken, som regeringen har nedsat for at komme med forslag til flere arbejdstimer for seniorer.

I Faglige seniorer foreslår vi, at man forhøjer det særlige pensionistfradrag med 40.000 kr. årligt fra den nuværende grænse på 60.000 kr. til 100.000 kr. årligt. Det særlige pensionistfradrag er det beløb, som pensionister må have i arbejdsindtægt før der bliver modregnet i pensionstillæg, ældrecheck, varmetillæg og plejetillæg.

Modregningen i pensionstillæggene under et betyder, at den pensionist, der ønsker fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet, i mange tilfælde må gå stort set tomhændet hjem, fordi skat og modregning tager hele gevinsten.

DERFOR ER FORSLAGET en ren win-win for os alle. Forslaget er især en fordel for de folkepensionister, som har en arbejdsindtægt på mellem 60 – og 100.000 kr. og for dem, som vælger at arbejde lidt mere ved siden af folkepensionen.

Men det er også en kæmpefordel for de offentlige finanser, fordi skatteindtægterne fra den ekstra arbejdsindsats langt overstiger de stigende udgifter til pensionstillæg, ældrecheck m.v.

Den ekstra indtægt for statskassen kan anvendes til at finansiere en del af de ekstra udgifter til hjemmepleje, plejecentre osv. Så der er ikke den store grund til, at politikerne ryster på hånden, når de indenfor det næste års tid skal tage stilling til en række reformer, der kan fremme pensionisternes arbejdsindsats.

ET SIMPELT REGNESTYKKE

I dag er der mere end 70.000 pensionister som har arbejdsindtægter på over 60.000 kr. årligt. Dertil har yderligere 10.000 arbejdsindtægter under 60.000 kr., men de vil formentlig arbejde mere under en ny grænse.

Af den potentielle arbejdsstyrke på disse 80.000 pensionister, vil 40% i gennemsnit arbejde 5 timer mere om ugen 40 uger om året. Det vil give i alt 6,4 mio. ekstra arbejdstimer om året. Med 250 kr. i timen i snit, så vil det offentlige kunne indkassere 640 mio. kr. ekstra om året i skat.

  • 80.000 pensionister er i målgruppen for dette forslag. De har arbejdsindtægter omkring 60.000 eller derover.
  • 40% af gruppen vil i gennemsnit arbejde 5 timer mere om ugen i 40 uger om året.
  • De tjener 250 kr. i timen i gennemsnit. De betaler 40% i skat af arbejdsindtægten. Indtægten heraf er 640 mio. kr.
  • 60.000 pensionister får mindre modregning og dermed stigende pensionsydelser svarende til 8.000 kr. årligt. Nettoudgiften for det offentlige er 290 mio. kr.
  • På bundlinjen stiger samfundets gevinst med 350 mio. kr. årligt.
UDVID

Det indebærer også, at der skal udbetales mere i pensionstillæg, ældrecheck og de øvrige offentlige pensionsydelser, hvor der er modregning for arbejdsindtægter. Hvis vi regner med, at den potentielle gruppe af pensionister, der arbejder mere i gennemsnit får 8.000 kr. ekstra i pensioner, så vil det koste det offentlige i omegnen af 290 mio. kr. netto i merudgifter.

Samfundet tjener knap 350 mio. kr. under disse forudsætninger, samtidig med at lønmodtagerbeskæftigelsen stiger med knap 3.300 fuldtidspersoner, viser beregningerne fra Faglige Seniorer. Det er ikke så ringe i en tid med mangel på både penge og arbejdskraft!

VIL PENSIONISTERNE ARBEJDE MERE

Nogle skeptikere vil hævde, at pensionisterne ikke vil arbejde mere. Men i de senere år er seniorerne faktisk stormet ud på arbejdsmarkedet, selv om det for mange slet ikke kan betale sig. Da rigtigt mange pensionister kun arbejder på deltid, er der al mulig grund til at forvente, at mange flere vil tage nogle ekstra timer om ugen.

Faglige Seniorers forslag om at øge grænsen for hvornår der skal modregnes for arbejdsindtægter, kommer især de pensionister til gode, som kun har begrænsede indtægter ved siden af og dem som ikke har store arbejdsmarkedspensioner.

Så der er ikke tale om et forslag for de allermest velbjærgede. Tværtimod. Men det vil give flere muligheder for en gruppe, som kan og vil arbejde mere og samtidig gøre samfundet rigere. Ikke nogen helt dårlig byttehandel.

EN SAMLET REFORM PÅ VEJ

Seniortænketanken belyser også vigtige temaer, som hvordan vi kan undgå nedslidning på arbejdsmarkedet, så flere pensionister kan arbejde mere? Hvordan skal overenskomsterne indrettes, så der ikke er barrierer for at arbejde, selvom man er pensionist og er gået ned tid? Måske kan fritvalgskontoen også bruges af flere? Vi skal også have arbejdsgiverne til at se på hele organiseringen af arbejdet i virksomheden eller den offentlige institution, så den kan rumme en gruppe, som arbejder på andre vilkår end den normale arbejdstid.

Opgaven handler også om at se på de økonomiske incitamenter. Så lad os i en fart få revet de mure ned, der holder de seniorerne ude af arbejdsmarkedet. Faglige Seniorers forslag om at hæve pensionistfradraget og dermed grænsen for modregning har mange perspektiver for sig. Der er ingen tabere ved dette forslag, kun vindere.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Vi opfordrer dig til at engagere dig i emnet, men med konstruktive og respektfulde refleksioner. Vi opfordrer til en positiv debat, hvor vi diskuterer sagen, ikke personen. På den måde skaber vi sammen en debat, man gerne vil være en del af. Ikke fri for!
Avisen.dk forbeholder sig retten til at moderere i indlæg, der er ringeagtende eller indeholder personlige angreb.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.