Debatindlæg De unge fortjener kvalitetssikrede uddannelser
John Nielsen (formand, Serviceforbundet), Mette Reissmann (udd.- og forskningsordfører, S) og Christina Durinck (formand, Farmakonomforeningen). (Foto: )
Elever mistrives på jobbet, og arbejdsgivere såvel som politikere overhører alarmklokkerne. Der er brug for at kvalitetssikre elevuddannelser, skriver fagforeningsformænd og uddannelsesordfører.

John Nielsen er formand for Serviceforbundet, Mette Reissmann er udd.- og forskningsordfører for S og Christina Durinck er formand for Farmakonomforeningen

I FRISØRSALONER, PÅ APOTEKER OG i dyrlægeklinikker. Ja, på tusindvis af arbejdspladser landet over står elever og praktikanter hver eneste dag på tæer. Det gør de for at dygtiggøre sig og leve op til de krav, som arbejdspladsen stiller til dem, så de kan træde ud på arbejdsmarkedet og løfte fremtidens udfordringer.

Det vil sige sikre, at din mor eller bror får den rette pille til rette tid frem for at blive endnu en i rækken af borgere, der må genindlægges på grund af medicinfejl. Det vil sige sikre, at vores dyr får den behandling, der er nødvendig for at leve et værdigt liv. Og det vil sige sikre, at du kan læne dig tilbage i frisørstolen, lukke øjnene og være tryg ved det resultat, der møder dig, når du åbner dem igen.

Det er desværre bare ikke virkeligheden i dag. Mange elever flygter fra uddannelser inden for fag, som er vigtige for din og resten af samfundets fremtid. Andre matcher ikke samfundets behov og dermed de krav, arbejdsmarkedet stiller. Fordi vi ikke kvalitetssikrer uddannelserne. Og konsekvenserne er til at tage og føle på.

SIDSTE ÅR MODTOG Farmakonomforeningens faglige rådgivning 31 procent flere henvendelser fra elever end året før. Blandt andet fra unge, der ikke fik de studiedage, de havde krav på, eller som på grund af for ringe normeringer ikke fik tid til oplæring i nye arbejdsprocesser, men måtte springe ind bag skranken på lige fod med deres uddannede farmakonomkolleger. 38 elever – modsat 24 året før – ringede til foreningen angående stress, psykisk arbejdsmiljø og sygdom.

Problemerne, man oplever i den branche, er desværre ikke enestående. Både veterinærsygeplejersker, frisører og mange andre elevgrupper mistrives på jobbet. En undersøgelse, Epinion lavede sidste år, viste, at unge mellem 18 og 35 år trives dårligere på jobbet, fordi de i højere grad bliver mobbet og føler sig stressede.

Det er for eksempel et udbredt problem, at frisør- og kosmetikelever må stå model til lange arbejdsdage, ingen friweekender og udnyttelse som gratis arbejdskraft. De henvender sig til Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund, fordi de f.eks. ikke får deres lønsedler og tvinges på weekendarbejde uden tillæg.

DET ER UACCEPTABELT, at vi som samfund ikke gør os den ulejlighed at se arbejdspladser med elever eller praktikanter efter i sømmene ved at kvalitetsstemple dem som elev- og praktiksteder. I stedet lader vi de unge sejle i egen sø, imens vi med bind for øjnene krydser fingre for, at vi udklækker arbejdskraft af høj kvalitet. Det kan ingen være tjent med.

Elever skal kunne udføre deres uddannelse og arbejdsopgaver i et sundt arbejdsmiljø. Her har arbejdsgiveren naturligvis et ansvar, som den der skal sikre forholdene på arbejdspladsen. Men på Christiansborg har man ikke mindst et ansvar for at sikre, at der som minimum indføres en formaliseret godkendelsesprocedure, som alle arbejdspladser skal igennem, før de kan ansætte elever. Præcis som det er tilfældet inden for andre uddannelser. For elevernes, for din og for samfundets fremtids skyld.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

via Listen To News