De råd, som skulle hjælpe arbejdsløse med at komme i job, kan have den stik modsatte effekt. Råd om kropssprog, det rigtige håndtryk, offensivt netværksarbejde og evnen til at vise passion kan i stedet ende med at suge energien ud af jobsøgere.
Det mener ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Sabina Pultz, der netop har forsvaret sin ph.d-afhandlling i socialpsykologi om unge dagpengemodtageres syn på sig selv og på dagpengesystemet.
På baggrund af 39 dybdegående interviews med arbejdsløse under 35 år og en større spørgeskemaundersøgelse konkluderer hun, at ledighed er blevet den enkeltes ansvar og et personligt problem, som mange arbejdsløse er flove over.
- Det kommer bag på mange, som egentlig syntes, at deres liv kørte på skinner, når de oplever den voldsomme effekt af at blive arbejdsløs, siger Sabina Pultz.
Og rådene, som de ledige får på jobcentret og i a-kassen, er med til at forstærke de negative effekter. Sabina Pultz fortæller om en revisor, der fik at vide, at han ikke kunne nøjes med at beskrive sine færdigheder, når han søgte job.
- Han skulle omsætte dem til at passioneret sprog og kunne ikke nøjes med at fortælle, at han var dygtig til at lave regnskaber. Han skulle også fortælle, hvilket kick det gav ham. At vise passion er en vigtig valuta på arbejdsmarkedet. Men for den ledige kan det være ekstra hårdt at skulle vise passion og engagement, fordi man også skal bearbejde nogle af de negative emotionelle følgevirkninger, der kommer med det at blive arbejdsløs, siger Sabina Pultz.
Et råd, der går igen og igen på jobcentre og i a-kasser, handler om vigtigheden af at netværke. Der er talrige eksempler på, at gode kontakter og stærke anbefalinger kan bane vej til et nyt job, men det er bare ikke alle, der har lige let ved at dyrke de vigtige kontakter, pointerer Sabina Pultz.
- Mange beskriver det at netværke som grænseoverskridende og siger, at de skal overvinde sig selv. Jeg betvivler ikke, at netværk er en relevant indgang til arbejdsmarkedet, men det er bare ikke alle, det falder lige naturligt, siger Sabina Pultz, der undervejs i sit forskningsprojekt selv blev spurgt af flere ledige, om hun kendte til jobmuligheder for ingeniører.
Det gjorde hun ikke, men spørgsmålet illustrerer, hvad der kan ske, når man får at vide, at man konstant skal netværke offensivt, mener Sabina Pultz.
- Det faldt dem ikke naturligt at spørge, og at skyde så bredt som at komme til mig er måske også lidt forfejlet, bemærker hun.
På et kursus fik en kvinde et særligt råd, hun skulle bruge, når hun skulle netværke med ansatte i en given virksomhed, fortæller Sabina Pultz. Kvinden skulle ændre det sidste ciffer i telefonnummeret, for på den måde at komme igennem til en anden, som måske ikke sad med paraderne oppe klar til afvise den ledige.
- Jeg kender ikke den branche, hvor det ville virke at tage kontakt på den måde. Kvinden blev så frustreret og syntes, at det var årets dårligste råd. Hun fulgte det ikke. I stedet besluttede hun derefter kun at deltage i ét bestemt kursus, som blev udbudt, for at leve op til kravet om aktivitet. Så vidste hun, hvad hun skulle høre, selv om hun havde hørt det før, siger Sabina Pultz og uddyber:
- Mange opfatter de råd, de får af systemet, som noget, de skal leve op til ved siden af jobsøgningen. Det bliver en opgave oveni jobsøgningen.
På baggrund af sine interviews ser Sabina Pultz en oplagt gevinst i at samle arbejdsløse til gruppesessioner, hvor de kan dele erfaringer med andre ledige.
- Det vil give dem mulighed for at dele oplevelser og føle sig normale. De kan blive positioneret som nogen, der ved noget, og ikke kun være dem, det ikke lykkedes for, siger forskeren.
Hun mener også, at jobkonsulenter inspireret af erfaringer fra USA med fordel kunne fokusere mindre på, at arbejdsløshed er den enkeltes ansvar og gøre mere ud af at formidle viden om, hvordan en hverdag uden job påvirker mennesker.
- Efter at jeg har fortalt om mit projekt, har jeg fået mange mails fra mennesker, der føler sig hørt og anerkendt. Det kan ramme hårdt at blive arbejdsløs. Jeg håber, at mit projekt kan være med til at normalisere det, og at man måske kan bruge resultaterne til at forbedre dagpengesystemet, siger Sabina Pultz, der er i kontakt med flere aktører om muligt samarbejde.