Det er kun 12 uger siden, at de lavede deres første flaske håndsprit, og nu har de lavet langtidskontrakter for en kvart milliard kroner, ansat 12 fuldtidsansatte og er oven i købet generøse og donerer mange af deres produkter væk.
Andrew, 47, og hans kone, Rachel Montague, 48, fik en opringning af et familiemedlem, som producerede gin på et mindre destilleri tilbage i marts ligesom hele Europa lukkede ned.
Han sagde, at han blev nødt til at omstille produktionen af gin til at lave håndsprit, da landet vist havde mere behov for det lige nu, og om de ville hjælpe ham.
De slog straks til – lukkede deres forretning midlertidigt (de havde et ejendomsinvesteringsfirma) og hoppede med på vognen. Deres fire børn på hhv. 21, 17, 15 og 12 gav en hånd med i det nye spændende projekt.
Etisk korrekte priser
De stiftede selskabet med deres ven, som de kaldte ClearWater Hygiene, og de havde ét vigtigt mål med det hele: Det skulle være nogle forsvarlige og "etiske" prissatte produkter, de skulle producere.
– Vi var forargede over, at dr på det tidspunkt blev solgt små halvliters flasker med håndsprit for 250 kroner stykket, siger de til The Sun.
- Sundhedspersonalet over hele Storbritannien havde brug for gode billige produkter, så vi lavede hurtigt kontrakter med dem, fortæller de videre.
Parrets største problem var dog plasticbeholderne, da Kina er storleverandør af dem, og det ville både være besværligt (da landet var lukket ned) og tage for lang tid at få fat på. Så de fandt en plasticflaske-producent i England, som specialiserede sig i retur-plasticflasker, og han kunne godt lave de fornødne flasker. Herefter fandt de en tom fabrikshal, hvor de kunne pakke og ca. 72 timer efter opkaldet, var de i gang med at producere deres produkter, hvor de britiske sygehuse i starten stod som største aftagere.
Nu har de landet langtidskontrakter med postkontorer, BP, Aldi og mange andre, som beløber sig til over 250. mio. kroner. Indtil videre har de tjent 25 mio. kroner, men de har doneret store beløb og en del af deres produkter til værdigt trængende og til sundhedsvæsenet.