De Konservative får opfyldt deres hovedkrav om mindre kvælstofudledning med den såkaldte Naturpakke, som regeringen torsdag blev enig med partierne i blå blok om.
Det fremgår af aftaleteksten, erfarer Ritzau.
Kravet fra De Konservative har lydt på samlet 624 ton mindre kvælstofudledning - ellers ville blå bloks grønne parti vende sig mod rød blok og benytte sig af det grønne flertal uden om regeringen.
Det kommer ikke til at ske, efter at De Konservative har fået indfriet deres krav med i alt 630 ton mindre kvælstofudledning fordelt på 2017 og 2018:
- I alt udvides ordningen med knap 66.000 hektar efterafgrøder, svarende til cirka 200 ton (kvælstof, red.) i 2017 og cirka 430 ton i 2018, står der i aftalen ifølge Ritzaus oplysninger.
Dermed kan De Konservative notere endnu en politisk sejr i sagen, som til gengæld har skabt spændinger i forholdet til regeringspartiet Venstre.
På vej ind til det afsluttende møde i forhandlingerne fredag morgen, ønsker De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, ikke at kommentere resultatet, før aftalen er officiel. Hun siger:
- Det har været et rigtig godt forhandlingsforløb, hvor alle partier har været velvillige.
- Det har været en klar topprioritet for Det Konservative Folkeparti at få reduceret kvælstofudledningen fra landbrugspakken.
- Vi har ønsket, at får en reduktion på 624 ton, som gør, at vi går i grønt plus i 2018, så vi får en god aftale for naturen et år tidligere, siger Mette Abildgaard.
Aftalen om Naturpakken er den foreløbige kulmination på det langstrakte forløb, der startede med den omdiskuterede landbrugspakke.
Det var daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der stod i spidsen for landbrugspakken, og hun blev af syv forskere på en høring beskyldt for at pynte på tallene om pakkens miljøpåvirkning.
Det afviste Eva Kjer Hansen, hvilket i sidste ende fik De Konservative til at vælte hende som minister. Det skete, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stillede sig bag sin minister og meget opsigtsvækkende truede med at udskrive valg.
Naturpakken har initiativer for samlet 363,5 millioner kroner over fire år. Pengene skal blandt andet bruges på at stoppe faldet i såkaldt biodiversitet i de danske skove ved at udlægge mere statsskov.
Partierne er således enige om, at der skal udlægges 13.300 hektar skov til såkaldte biodiversitetsformål. Det svarer til et areal større end Samsø og skal lægges oven i de 9000 hektar urørt skov og anden biodiversitetsskov, der allerede findes på statens arealer i dag.
Af de nye arealer skal 10.000 hektar være såkaldt urørt skov.
Private skovejere får desuden mulighed for på frivillig basis at bidrage med yderligere arealer mod at blive kompenseret.
Landbrugspakken, som blev vedtaget i februar, kan ifølge en skrivelse fra EU-Kommissionen være i strid med flere af EU's miljødirektiver.
Det fremgår dog ikke af aftalen om Naturpakken, om den mindskede kvælstofudledning kommer EU's løftede pegefinger i møde.
/ritzau/