Mens sociale medier som LinkedIn og Facebook dagligt boomer med det ene jobopslag efter det andet fra adskillige virksomheder, så kan jobcentrene knapt følge med.
For mindre end hver femte virksomhed bruger jobcentret som kanal til at finde deres kommende kandidat - og det selvom virksomheder i gennemsnit bruger mere end tre forskellige metoder pr. jobopslag. Det viser konsulenthuset Ballisagers nye rekrutteringsanalyse 2017.
878 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, både private og offentlige.
Især LinkedIn og Facebook trækker jobopslag med sig i stor stil - henholdsvis 49 procent og 28 procent af virksomhederne benytter de to giganter til at finde kommende medarbejdere. Mens blot 17 procent af virksomhederne bruger jobcentrene.
De sociale medier accelererer som rekrutteringskanaler, fordi de både er økonomisk billige at benytte og samtidigt relativt nemme, peger Morten Ballisager på. Han er direktør i Konsulenthuset Ballisager, rekrutteringsbureauet bag undersøgelsen.
Han mener dog, at jobcentrene umuligt kan være tilfredse med deres placering i undersøgelsen.
- Det handler om, at jobcentrene konstant bliver begravet i andre gøremål. Der er enormt meget, der bliver spist op af administration og dokumentation - det fjerner fokus fra virksomhedsservice, siger Morten Ballisager.
Svært at finde medarbejdere
Chefkonsulent ved Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen mener ikke, at jobcentrene skal være utilfredse med denne placering.
- Man kan se, at jobcentret har ligget stabilt, omkring 20 procent, de seneste år. Men det er klart, at jo flere kanaler virksomhederne bruger, jo mere skal jobcentre vise, at netop de har de kandidater, som er relevant for virksomhederne at rekruttere, siger Jørgen Bang-Petersen.
Han hæfter sig især ved, at virksomheder generelt benytter sig af flere kanaler end tidligere. Det er et udtryk for de generelle rekrutteringsproblemer, de står overfor, mener han.
- Det er et udtryk for, at virksomhederne har sværere ved at rekruttere, dem de skal bruge, og derfor må ud på flere forskellige platforme for at finde den rette kandidat.
"Job"center
En, der tidligere har været helt tæt på borgere på jobcentrene, er Tonny Mikkelsen. Han var ansat i Ikast-Brande Kommunes jobcenter som virksomhedskonsulent fra 2011 til 2014.
I dag er han udviklingskonsulent i foreningen work-live-stay.
Han vurderer, at jobcentret dengang lignede mere en rekrutteringsvirksomhed, der kunne konkurrere på lige fod med andre rekrutteringsbureauer.
Det mener han ikke længere, det er. I dag vil han pege på, at man som virksomhed primært går gennem jobcentret, hvis man søger en person inden for en bestemt beskæftigelsestype såsom fleksjob-medarbejder.
- Da jeg var i jobcentret, kunne en virksomhed søge efter en ingeniør, og så fandt vi en ingeniør til dem. Der tror jeg, at tiderne er skiftet i dag, og det er en anden type af borgere på jobcentrene, som er længere fra arbejdsmarkedet, siger Tonny Mikkelsen, og lægger særligt tryk på ordet 'job' i 'jobcenter', som han ikke længere mener, det er.
Opkvalificering i jobcentrene, fokus på at få flere borgere tættere på arbejdsmarkedet og dermed ansætte flere virksomhedskonsulenter har været på dagsordenen i flere kommuner. Blandt andet brugte Aarhus Kommune 10 millioner kroner til flere virksomhedskonsulenter i 2017.
Det undrer derfor Ballisager-direktøren, at jobcentrene ikke er mere attraktive for de enkelte virksomheder.
- Staten har jo brugt masser af penge på at ansætte en masse nye virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Og set i lyset af denne undersøgelse må de jo nok spørge sig selv: Er korpset af virksomhedskonsulenter så dygtige nok? Det må man have med i sine overvejelser, siger Morten Ballisager.