Overvægt og fedme er et stigende problem i verden – i alle aldre. For eksempel forudsiger FN, at 158 millioner børn vil veje for meget i 2020. Ti år senere vil det være næsten 100 mio. flere – 254 millioner, skriver bloggen leifshows.dk
Også i Europa kæmper sundhedsvæsenet med alle de mange kilo, som folk vejer for meget. Og det er både trist for dødeligheden stiger, men også rasende dyrt for selvsamme sundhedsvæsen i de respektive lande.
Nye tal fra FN-organisationen WHO afslører, at danskerne faktisk er de slankeste i EU. Kun 19,7 procent af danske voksne kan kaldes overvægtige. På Malta er det 28,9 procent og i Storbritannien 27,8 procent eller mere end hver fjerde englænder.
WHO kalder det overvægt, hvis en person har et Body Mass Index (BMI) på over 30.
Sådan beregner du BMI:
Udregningen af BMI foretages ved at dividere vægt i kg. med højde gange højde i meter.
Eksempel: Du vejer 87 kg. og måler 185 cm:
87 kg
--------------
1,85 m x 1,85 m
BMI= 25,6