Til foråret vil Rasmus Kragh endnu engang forsøge at bestige Mount Everest uden brug af kunstig ilt, efter at han måtte vende om 250 meter før toppen i maj.
Her kan du læse mere om bjerget:
* Mount Everest er med en højde på 8848 meter verdens højeste bjerg.
* Bjerget ligger på grænsen mellem Nepal og Tibet og kan bestiges fra begge sider.
* Everest er det internationale navn på bjerget, det nepalesiske navn er Sagarathma, og sherpaerne (bjergguider) kalder det Chomolungma. Det hed indtil 1856 Peak XV.
* Omkring 290 bjergbestigere er døde på Mount Everest, siden bjerget blev besteget første gang i 1953 af Edmund Hillary og Tenzing Norgay.
* Kun ganske få har mulighed for at bestige Everest. Men mange trekker til Everest Basecamp. Det tager cirka tre uger.
* Laviner dræber en tredjedel af dem, der omkommer på Mount Everest.
* En fjerdedel dør i forbindelse med et fald.
* Hver tiende dør af kulde, og højdesyge er den fjerdestørste dræber.
Kilder: everest.dk og BBC.
/ritzau/