Dansker prøver igen: Kun 200 personer har gjort det

Jeg vidste, at jeg ville vende tilbage, siger Kragh, som igen begiver sig op ad Everest uden kunstig ilt.
Bjergbestiger Rasmus Kragh træner i december på en diset og regnfuld dag på skrænter i området ved Rubjerg Knude fyr i Vendsyssel. Til foråret skal han være klar til igen at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest.
Bjergbestiger Rasmus Kragh træner i december på en diset og regnfuld dag på skrænter i området ved Rubjerg Knude fyr i Vendsyssel. Til foråret skal han være klar til igen at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. Foto: Henning Bagger/Scanpix

250 meter fra toppen af verdens højeste bjerg måtte Rasmus Kragh i maj afbryde sit forsøg på at blive den første dansker på toppen af Mount Everest uden brug af kunstig ilt.

En storm opstod uventet og gjorde det livsfarligt at blive på tinden, og den 28-årige bjergbestiger besluttede at vende om.

Men til april forsøger han - hvis alt går vel, og sponsoraterne falder på plads - endnu engang.

- Da jeg stod på toppen, vidste jeg, at jeg ville vende tilbage, siger han.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Jeg har lært mange ting, som jeg kan tage med mig, når jeg efter planen begiver mig afsted igen. Nu føler jeg mig som en topatlet i stedet for en glad amatør.

Første gang, det lykkedes at nå toppen af verdens højeste bjerg uden kunstig ilt, var i 1978. Siden har omkring 200 personer klaret turen.

Det er altså en lille, eksklusiv del af det samlede antal bjergbestigere, der har nået toppen.

Uden ekstra ilt er det sværere for klatrerne at klare sig i det ekstreme miljø, hvor kroppen næsten nedbrydes hurtigere, end den kan nå at genopbygge sig selv.

- Forestil dig, at du er en i en dybfryser, som er skruet ned på minus 30 grader, siger Rasmus Kragh.

- Forestil dig samtidig, at du har været til julefrokost og har meget ubehagelige tømmermænd - kvalme og hovedpine - så du er virkelig uoplagt.

- Så skal du forestille dig at trække vejret gennem et sugerør, mens du løber på et løbebånd inde i fryseren. Det skal du gøre længe. For når du er på bjerget, er den korteste dag fire eller fem timer. Og topforsøget kan vare over et døgn, tilføjer han.

Første gang, Rasmus Kragh satte ord på drømmen om at bestige verdens højeste bjerg, var i Norge. Her flyttede han til efter nogle år i Forsvaret.

- Det var, som om jeg havde sorteret ting væk. Nogle gange går det op for én, at der er noget, man egentlig har været fascineret af og gerne vil gøre noget ved.

Men det er ikke uden personlige omkostninger, når man i stedet for at bestige karrierestigen vil sætte sine fodaftryk i sneen på Everest.

- Det var virkelig hårdt for min kæreste sidste gang. Og det, der rumsterer i mit hoved, er: Hvordan skal jeg agere i mit liv for ikke at skubbe alt væk til fordel for det her mål?

- Men jeg har fundet ud af, at jeg bliver nødt til at forfølge det, der gør mig glad, for at være i stand til at være noget for andre. Og lige nu er det at bestige det her bjerg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.