Danske Peter Rosenmeier har et klart mål om at blive verdensmester i parabordtennis i herresingle i klasse 6.
Onsdag tog den 34-årige dansker de første skridt, da han blev klar til kvartfinalen ved VM i parabordtennis i Slovenien.
Peter Rosenmeier vandt sine to gruppekampe, og i den sidste kamp slog han spanske Alberto Seoane 3-1 i sæt.
Sejren over spanieren betød, at Rosenmeier sidder over i ottendedelsfinalerne.
- Det er fantastisk at være i kvartfinalen, og det er super vigtigt med en hviledag i morgen (torsdag, red.), så jeg er helt klar på fredag, siger Peter Rosenmeier ifølge Facebook-siden Danmark til PL.
Peter Rosenmeier vandt VM-guld i 2010, og han vandt guld ved para-OL i Rio i 2016.
Klasse 6 er klassen for spillere med arm- og bendefekter.
Hos kvinderne skal Sophie Walløe, der har medfødt hofteskred og er med i klasse 10, forsøge at spille sig videre fra gruppespillet torsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.