Strammere hvidvaskregler gør Erhvervsstyrelsen klar til at true op mod 11.000 selskaber med en tvungen opløsning.
Det gør Erhvervsstyrelsen, fordi selskaberne ikke lever op til regler, der skal forhindre hvidvask og skattesvig.
Det skriver dagbladet Børsen.
Virksomhederne, der kan se frem til et brev, er dem, der ikke har opfyldt kravet om at registrere deres reelle ejere.
Christine Maxner, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn, tror på, at gennemsigtighed kan skabe en barriere mod hvidvask.
- Det er også et efterforskningshensyn. Hvis politiet vil undersøge nogen, så ved de, hvem de skal komme efter, siger hun til Børsen.
Sidste år førte skattelypakken og det fjerde hvidvaskdirektiv til, at alle virksomheder skal opfylde kravet.
Men det er langt fra alle virksomheder, der har indsendt oplysningerne inden deadline, der udløb i december 2017, beretter avisen.
De mulige lukninger af virksomheder kan give statskassen en regning på flere hundrede millioner.
En opløsning af et selskab koster op til 50.000 kroner, forklarer Lise Krüger Andersen, der er juridisk chef i Sø- og Handelsretten, til Børsen.
Hos Erhvervsstyrelsen fortæller kontorchef Pernille Grønnemose ifølge avisen, at styrelsen i løbet af det sidste år har forsøgt at tage fat i virksomhederne.
Der har blandt andet været artikler i pressen, kontakt til revisorerne, opslag på sociale medier og beskeder til direktionen i virksomhederne.
Ifølge Børsen har 96 procent af landets virksomheder opfyldt kravet og indberettet reelle ejerforhold.
Christine Maxner understreger, at styrelsen ikke har mistanke om, at de 11.000 virksomheder bryder hvidvaskreglerne eller begår anden økonomisk kriminalitet.
Men hun håber, at dette tiltag vil gøre det sværere at svindle.
/ritzau/