Mens der er lande, hvor næsten hver tredje ung drømmer om at stille op til en politisk post, er det kun hver ottende ung dansker, der har en politiker i maven. Det ambitionsniveau er så lavt, at det, ifølge Ugebrevet A4, kun overgås af to andre lande i EU.
Det fremgår af en ny rapport fra Europa-Kommissionen, 'European Youth: Participation in Democratic Life', der kortlægger 15-30-åriges politiske bevidsthed og handlinger i samtlige 27 medlemslande.
De unge er blandt andet blevet spurgt, om de kunne tænke sig at stille op som kandidat ved et politisk valg på et tidspunkt af deres liv. Og her placerer Danmark sig i bunden som et af de lande, hvor færrest unge går rundt med en politiker i maven.
Kun 12 procent af de unge danskere kan se sig selv på en politisk post, mens det på den anden side af Øresund er 29 procent af de unge svenskere, der forestiller sig at gå efter en politisk post i deres voksenliv. I den europæiske ungdom som helhed er det 19 procent, der drømmer om at gøre politisk karriere. Danskernes uvilje mod at lade sig vælge overgås kun af ungarere og maltesere.
Den nye undersøgelse om den danske ungdoms manglende lyst til at deltage aktivt i demokratiet kommer mindre end et halvt år før, at mange førstegangsvælgere for første gang skal stemme til kommunal- og regionsvalg i november.
Netop de unges deltagelse i kommunalvalgene er også nedadgående, og det får nu Københavns Universitet og Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, til i et utraditionelt fællesskab at sætte nye initiativer i værk for at få de unge til at stemme til valget 19. november.
Sammen med professor Kasper Møller Hansen skal ph.d.- studerende Jens Olav Dahlgaard fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet stå for valgprojektet målrettet unge.
- Det er jo problematisk for demokratiet, hvis udviklingen med en dalende valgdeltagelse fra de unge fortsætter. Vi ved, at det at stemme én gang også påvirker sandsynligheden for at stemme igen. Og vi ved, at ulighed i valgdeltagelse også giver ulighed i repræsentation. Unges interesser bliver mindre repræsenteret, hvis de ikke stemmer, så det er jo også et problem for de unge selv, siger Jens Olav Dahlgaard.
Når det gælder den demokratiske deltagelse som vælgere, er de unge danskere ifølge EU-Kommissionens nye undersøgelse bedre med i det europæiske felt, men de er stadig langt fra førergruppen.
Kun 56 procent af de unge danskere under 30 år erklærer i undersøgelsen, at de har stemt ved et politisk valg lokalt, regionalt eller nationalt indenfor de seneste tre år. Andelen er faldet fra 64 procent på to år siden 2011, hvor EU-Kommissionen stillede det samme spørgsmål i en tilsvarende undersøgelse.
De unge i Malta, Belgien og Italien er langt flittigere til at sætte deres kryds på stemmesedler ved lokale og nationale valghandlinger, viser undersøgelsen. Over 70 procent af de unge i de tre lande har således deltaget i et valg inden for de seneste tre år.
Danske unges passivitet kan virke overraskende, fordi de sammenlignet med jævnaldrende i andre lande er godt klædt på til at deltage i det politiske liv, påpeger Jens Bruun, ungdomsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.
Men Jens Bruun har selv været med til at undersøge, hvordan unge over hele verden ser på blandt andet deltagelse i samfundslivet og deres rolle som borgere, og han er ikke overrasket over de nye tal. Jens Bruun mener heller ikke, at de nødvendigvis skal udlægges negativt. De kan godt udlægges som en tillidserklæring til det danske, politiske system, fremhæver forskeren.
- Et velfungerende demokrati som det danske inviterer til en vis grad til passivitet. Meningen med demokratiet er jo, at det skal være muligt at være forholdsvis passiv. I Danmark er alt organiseret og veltilrettelagt, mens der i mange af de lande, vi sammenligner os med, er langt flere politiske problemer, som det er mere oplagt, at unge mennesker engagerer sig i, siger han og tilføjer:
- Skulle der opstå alvorlige problemer i Danmark, er jeg sikker på, at der nok skulle være en meget aktiv ungdom, som kom på banen.
I sine undersøgelser, der omfattede unge på 8. klasses niveau, fandt Jens Bruun ud af, at danske unge har en høj tillid til det politiske system i forhold til unge i andre lande. Men samtidig har de også en lav interesse for politik og en ret lav politisk selvtillid, der handler både om evnen til at forstå politik og til at deltage i den.
Han var overrasket over den manglende tillid til egne politiske evner i lyset af det høje vidensniveau blandt de unge, der ellers fremgik af undersøgelsen.
I Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) erkender næstformand Morten Thaarup, at den demokratiske selvtillid ofte halter hos danske unge. Men den gør sig kun gældende i forhold til det traditionelle og organiserede, politiske system, mener han. Hvis man ser bredere på politisk aktivitet, har vi i dag en ungdom, der scorer historisk højt på demokratisk deltagelse, påpeger DUF-næstformanden.
- Vi har at gøre med modsatrettede tendenser. For ser man på det omfang, som danske unge blandt andet deltager i demonstrationer og ytrer sig på Facebook og i læserbreve, er vi meget godt med og overgår 68-generationen i politisk deltagelse, siger Morten Thaarup.