Danske skuespiller: Der er noget der ikke fungerer, hvis man skammer andre

Søren Malling og Dejan Cukic ville vælge at stole på intuitionen frem for at gennemse andres dybeste mørke.
Jakob Oftebro er i øjeblikket i gang med optagelserne til "Skammerens datter II - slangens gave".
Jakob Oftebro er i øjeblikket i gang med optagelserne til "Skammerens datter II - slangens gave". Foto: Simon Læssøe/Scanpix

- Se på mig. Se mig i øjnene. Jeg ser dig, jeg ser dig lige nu.

I Lene Kaaberbøls fantasybøger om skammerens datter har skammerdatteren Dina arvet sin mors evne til at få andre til at se deres skam i øjnene.

Hun kan få dem til at se, hvad de skammer sig over fra fortiden: Bedrag, begær og barbariske handlinger.

Men modsat fantasyuniverset vil filmens store skuespillere se skammerevnen som en forbandelse, hvis de vidste, hvad andre tænker i deres dybeste indre.

- Hvis jeg ville have brug for at skamme andre, så er der noget, der ikke fungerer. I fiktionens verden er det et fantastisk fortællegreb, men hvis du spørger mig, så bliver det pludselig realisme, og det tror jeg simpelthen ikke, jeg ville have lyst til, siger Søren Malling.

- Jeg vil hellere bruge min intuition og stole på, den er rigtig. Decideret at bruge hypnosegreb ville jeg ikke have lyst til. Det er en smule ubehageligt, at man kan hæve sig over normaliteten, siger skuespilleren, der filmer til "Skammerens datter II - slangens gave" nær Tjekkiets hovedstad, Prag.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

For Dejan Cukic, der spiller skammerdatterens far, Sezuan, foregår livets præmisser på både godt og ondt - og ingen af os er fejlfrie, lyder det fra den 50-årige skuespiller.

- Den måde, man udvikler sig på som menneske, er gennem erfaringer. Nogle ting bliver man skuffet over og får et rap over nallerne af, men det lærer man så af, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig ville det være fantastisk, hvis man havde en tryllestav og kunne ordne situationen, så man ikke havnede i nogle problematikker, men så ville livet blive kedeligt i sidste ende.

Jakob Oftebro genoptager i den kommende film om skammerens datter rollen som Nicodemus, der i den første film blev konfronteret med fortidens synder som et spejl gennem Dinas øjne.

Men privat ville den 31-årige norskfødte filmstjerne ikke have lyst til at besidde skammerdatterens evner.

- Hvis vi havde skammere, var der ikke nogen pointer med retssager eller domstole. Men måske er det godt, vi ikke har skammere i virkeligheden - jeg stoler på intuitionen, og at folk snakker sandt, fastslår han.

"Skammerens datter II - slangens gave" får premiere i 2018.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.