Danske politikere kæmper mod flertal for fælles gæld i EU

Et flertal i EU-Parlamentet støtter de coronaobligationer, som EU-landene ikke foreløbigt er blevet enige om. Danske socialdemokrater er - modsat flertallet i deres gruppe - imod. (Foto: Regis Duvignau/Reuters)

Også EU-Parlamentet er splittet mellem nord og syd i spørgsmålet om genopretning efter coronakrisen.

Der er bred støtte i EU-Parlamentet til fælles gældsstiftelse under coronakrisen, hvilket Italien, Spanien og andre især sydeuropæiske har kæmpet indædt for.

Flere danske medlemmer er imod forslaget om coronaobligationer, som - i hvert fald foreløbig - ikke har opbakning blandt EU's medlemslande.

- Vi er helt klart i mindretal. Der er ikke mange, der deler det synspunkt, som vi har. Det er svenskerne og finnerne, siger Christel Schaldemose, som er leder for de danske medlemmer af den socialdemokratiske gruppe.

Fire af de fem største grupper i EU-Parlamentet støtter et forslag om coronaobligationer.

Schaldemose mener, at der er andre og bedre værktøjer, man kan - og skal - bruge. For landene, der er under pres, skal have hjælp, tilføjer hun.

Hun peger på ledige penge fra EU-budgettet, mere fleksible regler, EU's redningsfond (ESM) og globaliseringsfonden.

Fælles gældshæftelse derimod er problematisk, mener hun: Det vil kræve en enighed om betingelser og finanspolitik.

- Vi frygter også lidt, at det bliver et permanent redskab. Vi er bekymrede for det signal, man sender. Vi ønsker, at alle medlemslande skal prøve at tage hånd om egen økonomi, siger Schaldemose.

Nikolaj Villumsen (EL), som er næstformand i venstrefløjsgruppen GUE/NGL, vil stemme for. Men under en afgørende betingelse.

- Jeg stemmer for, så vi ikke står i vejen for, at eurolandene kan gøre det, da det vil skabe mere balance i eurozonen. Men det er selvfølgelig en forudsætning, at Danmark ikke er med, siger han.

Enhedslisten er imod euroen, og Villumsen er glad for, at Danmark - også i den aktuelle krise - står uden for eurosamarbejdet.

Diskussion om en fælles gældshæftelse vækker en gammel strid mellem nord og syd i EU.

Nord vil have skrappe betingelser for solidarisk hjælp til landene i syd.

Det blev Hollands finansminister, Wopke Hoekstra, upopulær på at fremføre, da han sagde, at Sydeuropa ikke fører en tilstrækkelig stram finanspolitik, og at man derfor ikke kan acceptere økonomisk hjælp uden styring.

- Problemet er helt grundliggende, at det, EU stiller som modkrav fra lande, der får denne støtte, er, at landene skal skære ned på den offentlige sektor, siger Nikolaj Villumsen, som nævner sundhedssektoren.

Det rammer hårdt nu, hvor man står med en akut sundhedskrise.

Derfor er det forkert, mener han, at forsætte den sparestrategi, som man brugte under finanskrisen.

/ritzau/