For et forskerhold i Århus har de seneste dage sneglet sig afsted. Ikke fordi de har noget imod julen, men fordi deres satellit blev sendt til himmels i går klokken 15.23 fra Kasakhstan.Satellitten Corot skal studere stjernernes indre og måske opdage nye planeter ved at observere stjernerne med et meget følsomt teleskop. Projektet er egentlig fransk, men det er danske forskere fra Aarhus Universitet, der har lavet de matematiske teknikker til at forstå de oplysninger, som satellitten indsamler.På samme måde som jorden rammes af skælv, gør stjernerne det. Når et skælv ryster stjernen, skyldes det bølger, som rejser fra stjernens indre til overfladen. Det får lysstyrken til at variere en ganske lille smule. Det er denne variation, som satellitten skal opfange. Og selvom forskellene i lysstyrke er små, afslører de faktisk en hel del. Det viser nemlig blandt andet af, hvilket stof stjernen er lavet af.»Og det kan vi faktisk bruge til at finde ud af, hvor gammel en stjerne er. Så vi kan se, om den er en eller ti milliarder år gammel,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, som er med i projektet.

Ren energi

Forskerne tripper også for at finde ud af, hvordan de stoffer, stjernerne er lavet af, opfører sig. Det ved man meget lidt om i dag, fordi man ikke på jorden kan genskabe de temperaturer og fysiske forhold, som stofferne findes under i rummet.»Det er selvfølgelig interessant for fysikere, men den forståelse, vi får, kan måske hjælpe os til at designe fusionsreaktorer i fremtiden,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.I disse år forskes der hårdt på at lave en fusionsreaktor, fordi den vil kunne lave enorme mængder energi uden nævneværdig for­urening, som for eksempel CO2.Men bølger på overfladen er ikke det eneste, satellitten vil kigge efter. Formodentlig kommer den også til at opdage indtil flere nye planeter. For selvom teleskopet vil være rettet mod stjernerne, vil der alligevel pippe planeter forbi. Når planeter passerer en stjerne, vil lyset fra stjernen blive mindre, mens planeten glider forbi. Fuldstændig som det sker, når Månen skygger for Solen, som vi kender det her fra jorden. Det er denne lyssvækkelse, som forskerne vil holde øje med. Denne metode har den fordel, at vi vil kunne opdage meget mindre planeter end tidligere. I dag udnytter man tyngdekraften til at finde frem til nye planeter. Når en planet passerer en stjerne, vil tyngdekraften nemlig gøre, at stjernen bliver trukket en smule tættere på planeten. Men for at man kan se det, skal planeten være meget stor ¿ eller på størrelse med Saturn og Jupiter.»En planet på størrelse med Jorden vil man dårligt kunne se på den måde. Men det kan vi ved at se på lysstyrken,« forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.