Danske landsbyer slår sig sammen: Vil gøre lokalområdet et fedt sted at bo

Skal landsbyerne udvikles og ikke afvikles, står de stærkest ved at stå sammen om at skabe godt liv på landet.
Sofie Saxtoft Højlund står sammen med sin mand og tre børn. De er netop flyttet fra København til Mols, som er et af de steder i landet, hvor en aktiv landsbyklynge prøver at holde liv i landsbyerne og skabe gode tilbud for beboerne samt trække nye til. Billedet er taget på Trehøje nær deres nye hjem.
Sofie Saxtoft Højlund står sammen med sin mand og tre børn. De er netop flyttet fra København til Mols, som er et af de steder i landet, hvor en aktiv landsbyklynge prøver at holde liv i landsbyerne og skabe gode tilbud for beboerne samt trække nye til. Billedet er taget på Trehøje nær deres nye hjem. Foto: Privatfoto/Scanpix

Skal landsbyerne overleve, skal de droppe slagsmålet med nabolandsbyen, om hvilken af deres to halvtomme sportshaller eller nedslidte forsamlingshuse, der skal overleve.

For landsbyerne står stærkest, når de mentale sognegrænser rives ned, og de arbejder tæt sammen om at udvikle lokalområdet og deles om faciliteterne.

Det viser en evaluering fra DGI og Realdania af fem af landets første landsbyklynger.

I klyngen "Mols i Udvikling" i Syddjurs Kommune er over 200 af de lokale 3000 indbyggere i 24 landsbyer frivillige.

Klyngen udsprang af en kamp mod skolenedskæringer. Men i stedet for sure klagebreve til kommunen er fokus i dag helt rettet mod, hvordan området selv gør Mols til et fedt sted at bo, fortæller næstformanden i klyngen, Eva Hilligsøe Elsig.

- Vi kan nu bedre få planlagt ting og gennemføre dem. Nogle har lavet en naturfestival, og andre har fået lavet stier i området, og nogle arbejder på at lave et havnebad, fordi vi ikke har en svømmehal, siger hun.

En gruppe arbejder med at tiltrække nye tilflyttere.

- På et åbent hus arrangement i april var der 120 mennesker og flere rigtigt interesserede. Der er allerede kommet et par familier fra København med en hel del børn, siger hun.

Carsten Blomberg er projektleder for Landsbyklynger i DGI. Selv om evalueringen af de første klynger er positiv, så peger han på, at man også skal være parat til at opgive noget for at få noget.

- Eksempelvis er der i den vestjyske klynge VestRum lavet et fælles fodboldhold. Det kan lyde nemt. Men det er en svær beslutning, når de lokale hold har været vant til i mange år at banke hinanden, siger han.

Lea Holst Laursen er lektor på Aalborg Universitet og har forsket i landsbyklynger og enig.

- Styrken er, at i nogle større geografiske områder kan man bedre holde liv i foreninger og servicefunktioner. Så mister hver lille by ikke alt men kan dele funktionerne, siger hun.

- Udfordringen er, at klyngerne også skal forholde sig til, hvor man vil satse, og hvor man skal afvikle. Det første er jo det sjoveste for de fleste ildsjæle, siger hun.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.