Helt som ventet er de danske badmintonspillere fortsat ikke stødt på problemer ved hold-EM i den russiske by Kazan.
Både herrerne og damerne hentede onsdag klare sejre i gruppespillet, og ingen danske spillere tabte sæt undervejs.
Herrerne lagde for med at besejre Kroatien med 5-0, hvor Viktor Axelsen som førstesingle vandt knusende 21-12, 21-4 over Zvonimir Durkinjak.
Også Hans-Kristian Vittinghus og Anders Antonsen var sikkerheden selv i singlerne, ligesom der heller ikke var nogen dikkedarer fra de to doublepar Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen og Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen.
Senere fulgte damerne op med 5-0 over Hviderusland, hvor Line Kjærsfeldt fik revanche for sit nederlag i 4-1-sejren over Finland tirsdag. Kjærsfeldt besejrede Alesia Zaitsava 21-16, 21-9.
Dagens klareste danske sejr stod doubleparret Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen dog for. De tævede deres hviderussiske modstandere med 21-5, 21-2.
De to landshold spiller sidste puljekamp torsdag. Her møder herrerne Finland, mens damerne står overfor Litauen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.