Man skulle tro, at man til VM kun skulle konkurrerer med stærke modstandere. Men ved VM i Perth i Australien fik den danske 49'er-båd med Jonathan Bay og Christopher Thorsell også modstand fra en haj.
"Historierne om hajer er ikke bare myter og røverhistorier. I vores sidste sejlads i dag på centre course var vi på vej ned på gaten med spiler for første gang, da vi ser en haj foran os," står der i Jonathan Bay og Christopher Thorsells dagbog på sejlsport.dk.
"Den vælger ikke at flytte sig, så vi brager ind i den med fuld knald med spiler, og kan mærke at vi bliver bremset kraftigt. Vi forventede lidt at det bare var det, men hajen hang ved, og da jeg så under båden kunne jeg se hajen hænge på sværdet. Vi blev derfor nød til at pille spileren og gå op i vinden for at bakke hajen af."
Den noget spektakulære episode har dog ikke fået Jonathan Bay og Christopher Thorsell til at miste modet. De er klar til at kæmpe videre.
Kilde: Sejlsport.dk