Den urokkelige position, som Danmark og tre andre sparelande har indtaget under budgetforhandlinger i EU, tager modet fra Tjekkiets premierminister, Andrej Babis.
Flere andre stats- og regeringschefer signalerer også en opgivende indstilling til målet om at indgå en budgetaftale på det igangværende topmøde.
Babis kan ikke arbejde med, at sparelandene fastholder deres position: Budgettet må maksimalt være 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).
- Jeg forstår ikke, hvorfor vi er kommet her. Den nye gruppe af nettobetalere vil maksimalt betale 1 procent af bni.
- Så har vi slet ikke noget at diskutere, siger Babis.
Han klager også over, at budgetbisserne vil bevare deres rabatter, da disse rabatter, som han konstaterer, skal betales af de øvrige EU-landes bidrag.
- Flytter disse lande sig ikke, kan vi forhåbentlig rejse hjem i dag, siger Babis.
I et kompromisudspil fra før topmødet har EU-præsident Charles Michel lagt op til, at budgettet skal være 1,074 procent.
Der er en betydelig forskel mellem de to procentsatser. Ifølge Babis' beregning vil forskellen være 75 milliarder euro, hvilket svarer til 520 milliarder danske kroner.
Tjekkiet er del af en meget stor gruppe af EU-lande, som ikke vil acceptere, at der bliver skåret i midlerne til samhørighed, der skaber udligning i unionen.
Mange EU-lande vil desuden ikke acceptere, at sparelandene vil reducere støtten til landbruget.
Danmark, Østrig, Sverige og Holland vil generelt bruge markant færre penge, og disse færre penge skal i højere grad bruges til "moderne politikker". Med det henviser de til migrationshåndtering, forskning, innovation og klima.
Ingen EU-lande har endnu vist vilje til at slække på deres krav. Natten til fredag holdt Michel møder med stats- og regeringschefer en efter en. Men han fik ingen indrømmelser.
- Alle siger nej til alt, siger en embedsmænd tæt på EU-præsidenten.
Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, spår, at det bliver nødvendigt med et nyt topmøde, hvilket også statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt.
- Vi må se. De færreste af os er optimistiske, siger rumæneren.
Finlands statsminister, Sanna Marin, vurderer, at "det ser ret svært ud lige nu".
EU's næste flerårige budgetperiode, MFF, som sætter et loft for, hvor mange penge EU må bruge de næste syv år, begynder 1. januar 2021.
Skulle stats- og regeringscheferne blive enige på topmødet, er det ikke sikkert, at budgetrammen bliver klar i tide.
Europa-Parlamentet, som skal godkende budgettet, mener, at budgettet skal være 1,30 procent af bni. Det er i omegnen af 300 milliarder euro mere, end hvad Danmark og sparelandene kræver.
/ritzau/