Ved den netop afsluttede modeuge i København dukkede der en overraskelse op.
Band-stifter og forsanger, den 39-årige Jonas Bjerre fra bandet Mew havde sin hustru i hånden.
At han er gift vidste tilsyneladende ingen.
- Hun hedder Sascha. Det er min kone, sagde sangeren til Ekstra Bladet.
Jonas Bjerre og russiske Sascha mødte hinanden i Berlin. Og parret har været gift i tre år, fortalte Jonas Bjerre til avisen.
Stille Mew
Jonas Bjerre var med til at stifte Mew tilbage i 1995. Bandet udgav en række albums med succes i årene fra 1997 til 2010 og i 2015 kom det seneste album som bærer titlen + - (plus minus, red.).
Albummet strøg ind som nummer et i Danmark. Det var således anden gang bandet ramte førstepladsen i Danmark.