Dansk popstjerne er blevet far: - Det var aldrig sket i USA

Koncert med The Minds of 99 - forsanger Niels Brandt på Northside Festival i Aarhus. (Foto: Foto: Axel Schütt / Ritzau Scanpix (arkivfoto))

Niels Brandt er blevet far til en lille pige, hvilket næppe var sket i USA, lyder det fra Minds of 99-sangeren på Instagram, hvor han også roser de ansatte på hospitalet.

Niels Brandt, der nyder stor succes i rollen som sanger i bandet Minds of 99, er blevet far for anden gang.

Det afslører han på Instagram, hvor han også roser personalet på Rigshospitalet i forbindelse med familieforøgelsen.

- I er de mest hjertevarme, komptetente, profesionelle, hårdtarbejdende mennesker der findes, skriver hitmageren bag sange som 'Det er Knud som er død' og 'Ma Cherie Bon Bon'.

Den lille pige skal hedde Stalla Jane Mi-Rae Marinelli, og hun blev født torsdag eftermiddag, lyder det fra Niels Brandt, der i opslaget skriver, at vi bør huske at værdsætte forholdene her i Danmark.

Familiens nyfødte barn kom nemlig til verden med hjælp fra en fertilitetsklinik. Sagen er nemlig den, at den nybagte mor, amerikaneren Dina, lider af endometriose - en sygdom, der risikerer at føre til barnløshed hos kvinder.

- Dina er jo fra USA, og gennem hendes øjne ser jeg, hvor specielt vores velfærd er her i DK. Havde vi skullet igennem det her i USA, havde vi enten aldrig haft råd til det, eller også ville vi være gældsat for livet, forklarer Niels Brandt under fotoet af den lykkelige familie.

Han fortsætter:

- Vi tager det ikke for givet, og vi må aldrig gå efter at blive ligesom USA på det punkt! Der er USA IKKE et forbillede.

Se hele opslaget her:

I går kl 17:21 blev jeg far for anden gang!!!!! Hun skal hedde Stella Jane Mi-Rae Marinelli Brandt. 🎉 🇩🇰🇮🇹🇰🇷🇺🇸 Det er koreansk tradition at ens bedsteforældre finder et navn til en. Mi-Rae betyder Fremtid på Koreansk:-) @dazedandrouged var så mega sej, at I ikke fatter det. Hun fik Stella ud på ingen tid. Det var mindblowing! Både Dina og Stella har det godt og som I kan se er Arthur meget glad, og meget stolt over at blive storebror. Jeg vil gerne her sige tak til Rigshospitalet og alle de læger, jordemødre, sygeplejersker m.m. vi har haft med at gøre. I er de mest hjertevarme, komptetente, profesionelle, hårdtarbejdende mennesker der findes. Og særlig tak til Bjarne Stigsby og hans fertillitetsklinik i Høje Tåstrup, som sammen med Riget har hjulpet Stella til verden efter vi fandt ud af Dina havde endometriose. Bjarne skyllede Dinas æggestokke og sagde: “So now you will become pregnant” - og et par uger senere var hun det:-) Dina er jo fra USA og gennem hendes øjne ser jeg hvor specielt vores vælfærd er her i DK. Havde vi skulle igennem det her i USA havde vi enten aldrig haft råd til det eller også villle vi være gældsat for livet. Vi tager det ikke for givet og vi må aldrig gå efter at blive ligesom USA på det punkt! Der er USA IKKE et forbillede! Hvis der er nogen der spørger mig hvem jeg holder med, så er det lægerne, jordemødrene, sygeplejerskerne, skolelærerne osv. De fortjener tillid fordi de er dygtige og hvis de føler de er pressede og deres arbejdspladser er pressede, så er det fordi, de er det. Vi betaler gerne nogle flere procentpoint. Det er priceless og det er en gave, vi giver til hinanden. 🙏

Et opslag delt af Niels Brandt (@nlsbrandt) den