Det er den helt forkerte vej at gå, når de offentligt ansattes fagforbund appellerer til politikerne om at afsætte en pose penge til at udligne lønforskellen mellem mandefag og kvindefag ved den næste overenskomstforhandling.
Det mener Keld Bækkelund Hansen, som er forbundssekretær for forhandlingssekretariatet i Dansk Metal og dermed har ansvar for deres overenskomster.
- Når man beder politikerne gå ind og blande sig i lønforholdene, så spiller man hasard med den danske model, siger han.
Det kan gå grueligt galt, når politikerne blander sig i overenskomstforhandlingerne, mener Keld Bækkelund Hansen. Det så vi senest, da regeringen ophøjede et ovenskomstforslag til lov, som lærerne var meget utilfredse med, men som til gengæld passede politikerne godt, fordi det var en forudsætning for at få folkeskolereformen til at lykkes.
- Det politikerne gjorde mod lærerne der, var virkelig at voldtage den danske model. Det viser, hvor skrøbelige modeller er inden for det offentlige, hvor politikerne både er arbejdgivere og politikere på en gang, siger han.
Derfor bliver der nødt til at være rene linjer, mener Keld Bækkelund Hansen.
- Hvis man protesterer imod, at politikerne griber ind til arbejdsgivernes fordel, så kan man ikke samtidig bede dem gribe ind til lønmodtagernes fordel, siger han.
Kan ikke løses ved forhandlingsbordet
Hvis politikerne får indflydelse på lønnen, frygter Keld Bækkelund Hansen, at de også vil begynde at blande sig i andre dele af overenskomsten.
Men det er der ikke nogen grund til at frygte, mener Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, som har været med til at sende brevet til alle Folketingets medlemmer, hvor de opfordrer til gribe ind i overenskomstforhandlingerne.
- Det her kan ikke sammenlignes med lærernes konflikt med KL, for det handler ikke bare om at genforhandle en overenskomst. Det handler om at gøre op med den tjenestemandsreform, som poilitikerne vedtog i 1969, siger hun.
Her blev der etableret et lønhierarki med sygeplejersker og jordemødre i bunden, pædagoger og lærere lidt over og politibetjente lidt højere oppe, forklarer Grete Christensen.
- Lønforskellen mellem mandefag og kvindefag er skabt på Christiansborg, og derfor må politikerne også løse problemet. Ved forhandlingsbordet med arbejdsgiverne kan vi kun hæve lønnen lidt for alle grupper, ikke omfordele mellem grupperne. Det har vi efterhånden erfaret igennem mange forhandlingsrunder, siger hun.