Thor Munkager, der i mange år var stamspiller på det danske håndboldlandshold, er død. Han blev 66 år. Det skriver Ekstra Bladet.
Dødsfaldet skete natten til mandag, hvor Thor Munkager blev hentet af en ambulance, da han havde fået det dårligt. Han døde på vej til hospitalet.
I løbet af sin håndboldkarriere nåede Thor Munkager at spille 103 A-landskampe.
Han blev senere assistenttræner på landsholdet, hvor han var landstræner Torben Winthers højre hånd.
/ritzau/