Dansk fodbold-legende død

Poul Hyldgaard, der var formand for DBU fra 1991 til 2002, er afgået ved døden.
Afdøde Poul Hyldgaard (tv.) var formand for DBU fra 1991 til 2002.
Afdøde Poul Hyldgaard (tv.) var formand for DBU fra 1991 til 2002. Foto: Denis Balibouse/arkiv/Reuters

Den tidligere mangeårige formand for Dansk Boldspil-Union (DBU) Poul Hyldgaard er død i en alder af 88 år.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det skriver fodboldklubben AGF på sin hjemmeside.

Poul Hyldgaard var blandt andet kasserer og formand for AGF, og senere kom han til tops i DBU.

Efter en årrække i DBU's bestyrelse blev Poul Hyldgaard i 1991 valgt til formand som afløser for Hans Erik Jensen.

Poul Hyldgaard var formand for DBU, da Danmark i 1992 sensationelt vandt EM-titlen i Sverige.

I 2002 blev han afløst af Allan Hansen som DBU-formand.

Poul Hyldgaard gjorde sig også på den internationale fodboldscene, blandt andet som medlem af eksekutivkomitéen i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

I 2003 udgav Poul Hyldgaard sine erindringer, der fik titlen "Fodbold - en del af mit liv".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.