Jesper Agerbo har væltet kegler med stor succes ved det igangværende EM i Bruxelles.
Torsdag hentede danskeren således sin tredje medalje ved EM, da han var med til at vinde guld i trio.
Vejen til finalen mod Tyskland gik over omspil i indledende runde mod Finland og en semifinalesejr over Norge med mindst mulig margin - en enkelt kegle.
I Finalen vandt danskerne dog 687-651, meddeler Dansk Bowling Forbund.
Den danske trio bestod af Jesper Agerbo, Thomas Larsen og Carsten W. Hansen.
Tidligere på ugen vandt Jens Agerbo guld i single og sølv i double sammen med makkeren Jimmy D. Mortensen.
EM fortsætter fredag og lørdag.
/ritzau/