Tango, vals eller børnenes hoppedans på stuegulvet.
Dans findes i alle kulturer og bevæger ikke bare kroppen, men også sindet.
Derfor er det ikke uden grund, at danseterapi vinder frem herhjemme - eller at deltagerne i "Vild med Dans" altid smiler.
- Dans kan skabe fællesskab og styrke vores sociale relationer, siger Helle Winther, der er ph.d. i dans og bevægelsespsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Dans kan eksempelvis styrke sociale relationer, hvis man går til standarddans med en partner.
- Forskning viser, at når man danser parvis, så forlænger man sin fornemmelse af bevægelse ind i den anden person, siger Susanne Ravn, der er ph.d. i dans og fænomenologi og forskningsleder ved Institut for Idræt på Syddansk Universitet.
- Dansen er altså en oplagt måde at opleve samhørighed, tilføjer hun.
Andre studier har vist, at folk med Parkinsons får stimuleret deres hukommelse og balance, når de danser.
Og på flere plejehjem arbejder man med erindringsdans, fordi dansen kan aktivere centre i hjernen, som ellers er svære at nå ind til hos demente.
- Dans kan både bruges som en slags meditativ praksis og som terapi. Her kan danseterapi åbne op for almenmenneskelige livstemaer og følelser - og virke understøttende i terapeutisk behandling, siger Helle Winther.
Effekterne vil afhænge af, om man danser med andre, danser en koreografi eller bare giver den gas foran stereoanlægget.
Men over en bred kam kan bevægelse til musik gøre os opmærksomme på, hvordan vi har det - både fysisk og psykisk.
- Mange lægger ikke mærke til kroppen, medmindre den gør direkte ondt. Men hvis man taler med professionelle dansere, så har de ofte en stærk fornemmelse for, hvordan de har det kropsligt, siger Susanne Ravn.
Samtidig bruger man ofte uvante bevægelser, når man lærer en koreografi. Og det stimulerer både hjerne og fysik.
- Man udfordrer ofte de bevægelser, som hører vanekroppen til, når man danser. Og både inden for genoptræning og almindelig træning har kroppen godt af at blive brugt alsidigt, siger Susanne Ravn.
På længere sigt kan dans medvirke til at holde hjernen sund.
Forskere fra Det Tyske Center for Neurodegenerative Sygdomme har studeret et hold seniorer, som blev sat til at danse standarddans et par gange om ugen.
Efter halvandet år var flere kognitive funktioner styrket på flere områder, som ellers typisk forringes med alderen, skriver forskergruppen i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Human Neuroscience.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS