Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Daniel Jensen har stået uden klub, efter at aftalen med FC København udløb, da sidste sæson sluttede.
Nu fortsætter den 34-årige midtbanespiller karrieren i Sønderjyske. Det bekræfter superligaklubben over for TV Syd.
Kontrakten løber frem til 31. december i år.
Daniel Jensen er noteret for 52 A-landskampe for Danmark.
/ritzau/