Ledigheden falder, men danskerne forsikrer sig i stigende grad mod arbejdsløshed med private forsikringer, og antallet af private lønforsikringer er fordoblet siden 2011. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.
I 2011 var 95.552 danskere omfattet af en privat forsikring mod arbejdsløshed, mens tallet i 2014 var steget til 188.261 forsikrede.
Det skriver Ugebrevet A4.
Tallet dækker både over private forsikringer, som er et alternativ til dagpenge, og over forsikringer, som giver ekstra penge på kontoen oveni dagpengene. Forsikring & Pension vurderer, at langt størstedelen er lønforsikringer som supplement til dagpengene.
Udviklingen har særlig taget fart, efter at store fagforeninger som HK Stat, HK Kommunal og Socialpædagogerne har valgt at tegne kollektive forsikringer for alle deres medlemmer.
- Når vi forhandler overenskomster og alle mulige andre ting, forholder vi os til medlemmernes tryghed. Hvis man bliver arbejdsløs, så er det også en fagforeningsopgave at sikre medlemmernes vilkår bedst muligt. Derfor ser vi det som en naturlig forlængelse af det, vi allerede gør for vores medlemmer, når de bliver arbejdsløse, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, til Ugebrevet A4.
Han mener dog, at efterspørgslen på lønsikring skyldes et dagpengesystem, som ikke dækker nok.
- Det er klart, at havde vi haft et dagpengesystem, som allerede var dækkende, havde vi jo ikke valgt den måde. Men det er en løsning på situationen, som den er nu, selvom vi mener, at det fortsat er nødvendigt at arbejde for et mere attraktivt dagpengesystem, siger Benny Andersen.
Hos det største forsikringsselskab på området, Alka, forklarer kommunikationsdirektør Lise Agerley, at efterspørgslen ikke er faldet, selvom krisen er afblæst.
- Vi oplever stadig efterdønninger fra finanskrisen. Jeg tror, at det dybest set er noget psykologisk. Selvom beskæftigelsen stiger, sidder det i rigtig mange mennesker, at man kan risikere at miste sit job, siger Lise Agerley fra Alka til Ugebrevet A4.
På Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet har adjunkt Stine Rasmussen være med til at undersøge lønforsikringerne som en del af et større forskningsprojekt.
- Jeg tror, at folk er blevet opmærksomme på, at med dagpengereformen er den økonomiske sikkerhed og tryghed blevet ringere. Derfor kan det jo godt være, at man tænker, at man bør have en tillægsforsikring oveni, mener Stine Rasmussen.
Hun forklarer samtidig, at undersøgelsen viser, at personer uden anden uddannelse en grundskole er mest tilbøjelige til at lade sig forsikre. Samtidig viser undersøgelsen, at man er mere tilbøjelige til at tegne en lønforsikring, hvis man tror, at det vil være meget svært at finde et arbejde, der er lige så godt som ens nuværende.
Betingelserne for lønforsikringerne varierer fra selskab til selskab, men fælles er, at de kan sikre en indtægt, der svarer til op til 80 procent af ens hidtidige indtægt, hvis man bliver uforskyldt ledig.
På mandag kommer dagpengekommissionen med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Kommissionen har blandt meget andet også skullet overveje, hvilken rolle private forsikringer skal spille fremover.
Der findes overordnet to slags lønforsikringer. Den ene type er et alternativ til dagpengesystemet, mens den anden - og hyppigst brugte - giver et tilskud oveni dagpengene.
Lønsikring og dagpenge må tilsammen maksimalt dække 82,8 procent af ens hidtidige indtægt.
Mange fagforeninger og a-kasser tilbyder lønsikring som et produkt, man kan tilkøbe som medlem.
I HK Stat, HK Kommunal og Socialpædagogerne er der indgået en kollektiv, obligatorisk lønsikring, som dækker alle, der også er medlem af forbundenes a-kasser. Den kollektive løsning betyder, at det kan gøres langt billigere, end hvis medlemmerne selv skulle tegne forsikringen.
Omkring 188.000 danskere var i 2014 dækket af en lønforsikring. Cirka halvdelen var omfattet af en kollektiv lønforsikring. Resten har tegnet den individuelt.
Kilde: Alka, Forsikring & Pension, AK Samvirke