Har du en indre James Bond? Eller du bare helt pjattet med 007 og hele universet omkring verdens mindst hemmelige agent? Så skulle du måske se nærmere på den auktion, der afholdes i Beverly Hills 3. december.
Bond er kendt for sin Martini (shaken, not stirred), sin Aston Martin – og sin Walther PPK-pistol. Og det er altså den pistol, der nu skal sælges. Den er blevet modificeret, så den ikke længere virker, men det er altså præcis den ene af de to pistoler, Sean Connery brugte i den allerførste Bond-film, ”Dr. No”, der nu kommer under hammeren.
Men du skal grave dybt i lommerne, hvis du vil sikre dig den berømte pistol. Forventningen er, at tredje og sidste hammerslag vil gå ved omkring 200.000 dollars.
Det er firmaet Julien’s Actions, der har fået fat i en hel del filmeffekter, som skal bortauktioneres denne dag. Ud over pistolen, kan du for eksempel sikre dig Tom Cruises pilothjelm fra ”Top Gun”. Eller var det noget med den læderjakke, Arnold Schwarzenegger bar i ”Terminator”? Det berømte hover-board fra ”Tilbage til fremtiden” skal også sælges – dog formetlig uden garanti for, at de faktisk kan svæve…
Du kan se nærmere på auktionen her.