En brand i et hus i Slagelse kunne have resulteret i en tragedie, men takket være en nabo blev det forhindret.
Branden omkring klokken 18.30, da en 96-årig kvindelige kørestolsbruger ville lave aftensmad. Ved en fejl fik hun tændt for komfuret i stedet for ovnen. Og maden, der var placeret på kogepladen begyndte at brænde, skriver tveast.dk
Heldigvis opdagede beboere i området, at noget var galt, da røg steg ud fra udluftningen.
Kvindens nabo tog derfor affære og løb ind i huset og slukkede branden, der på det tidspunkt også havde fat i overskabene. Han fik herefter hjulpet den 96-årige ud af bygningen, der nu var fyldt med røg.
Den 96-årige kvinde blev efterfølgende kørt til sygehuset til tjek, og hun skulle efter omstændighederne have det godt, siger politiet.
Se flere videoer på Localeyes.dk