Flere engelske medier, heriblandt Daily Star, beretter om det ubærlige dødsfald, hvor en 27-årig kvinde døde med coronavirus få dage efter, hun havde født.
Dødsfaldet er sket i Polen, og den 27-årige kvinde er så vidt vides det yngste offer for corona-virus verden over.
Få dage efter hun havde født et barn, blev hun testet positiv med corona. Man mener, at hun er blevet smittet af sin mor, der netop var vendt hjem fra Norditalien, der er et af de hårdeste ramte områder i verden.
Hun døde på hospitalet Nisko, hvor hun også fødte sit barn. I forbindelse med fødslen fik hun blodforgiftning og var også ramt af lungebetændelse. De polske læger siger derfor, at coronavirus ikke direkte var skyld i det tragiske dødsfald.
Den 27-årige kvinde er den sjette i Polen, der dør med coronavirus. Der har indtil nu været 536 mennesker, der er testet positiv med coronavirus.