Claus efter sit livs drama: Det kan virke som et chok til jobsamtalen

Står det til Claus Mejlby, skal man ikke skrive om sit handicap i jobansøgningen. Det giver anledning til alt for mange spørgsmål, man ikke har mulighed for at svare på, mener han. Han har selv siddet i kørestol, siden han var 20 år.
Folk kan have en mening om, hvordan man ser ud, eller hvad man kan, hvis man har skrevet, at man sidder i kørestol, før man møder dem til samtale, mener kørestolsbruger Claus Mejlby.
Folk kan have en mening om, hvordan man ser ud, eller hvad man kan, hvis man har skrevet, at man sidder i kørestol, før man møder dem til samtale, mener kørestolsbruger Claus Mejlby. Foto: Privat

- Ja, som I kan se, er jeg kørestolsbruger, og det har jeg været siden en togulykke i 1980. Men jeg fungerer 100 procent normalt, og jeg har ikke fravær som følge af mit handicap.

Kortene skal lægges frem på bordet til jobsamtalen. Og derfor har den 57-årige Claus Mejlby valgt dette som sin indledningsreplik til jobsamtale med en potentiel kommende arbejdsgiver. 

Siden 1980 har Claus Mejlby nemlig været fasttømret til sit køretøj på fire hjul og har gennem hele sit arbejdsliv måtte forklare samme smøre om og om igen.

Det gør han fortsat. Men hans tilgang til sit handicap har ændret sig: 

- Det er mig, der kommer med kørestolen, ikke kørestolen der kommer med mig.

"Det er mig, der kommer med kørestolen, ikke kørestolen der kommer med mig."
Claus Mejlby

I en ny undersøgelse foretaget af Ulykkespatientforeningen blandt 712 af deres medlemmer med fysiske handicap efter en ulykke, svarer hver syvende, at de tilbageholder oplysninger om handicap i en jobansøgning. Claus Mejlby er en af dem. 

I dag kunne det nemlig aldrig falde ham ind at skrive i en jobansøgning, at han er kørestolsbruger. Den oplysning venter han med til samtalen.

- Hvis man skriver, at man er kørestolsbruger, får folk en masse billeder i hovedet af noget, de tror, de ved noget om. Ja, det kan måske virke som et chok for en arbejdsgiver, når jeg kommer kørende ind til samtalen. Men i det mindste har man opnået det at blive valgt på kvalifikationer, siger Claus Mejlby, der til dagligt bor på Østerbro i København. 

Endestationen

Som 20-årig blev Claus Mejlby færdig på sergent- og officersskolen og skulle mod Stevnsfortet og gøre tjeneste i marinen. 

Men så langt nåede han aldrig. Roskilde station blev Claus Mejlbys vendepunkt. 

En tung militærrygsæk på ryggen og fødderne plantet lidt for tæt på perronkanten gav Claus Mejlby overbalance, og med ét faldt han ned på togskinnerne. I samme øjeblik, han forsøgte at hive sig selv op, ankommer toget til perronen, og han bliver trukket ned mellem perronen og skinnerne. 

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Den dag i år 1980 brækkede Claus Mejlby ryggen og har siden været afhængig af sin tro følgesvend - kørestolen. 

Siden har han måtte omlægge sit liv, og finde job som passede til ham. Men han har aldrig gået på kompromis med egne evner og livsglæden.

-  I de første år, der skrev jeg det faktisk i min jobansøgning. I dag er jeg et andet sted i livet. Ja, min kørestol er rimelig nødvendig for mig. Men den er et hjælpemiddel, og det er jo mig, de aflønner, fortæller Claus Mejlby. 

I dag kan han også kalde sig administrerende direktør på tredje år i Atki i Næstved med 30 ansatte under sig. En virksomhed, der står for trafikløsninger.

Såmænd også én af de få administrerende direktører i kørestol, pointerer Claus Mejlby.

- Vi er ikke så mange administrerende direktører, der er kørestolsbrugere i Danmark - de findes jo gudskelov, men det er ikke dem, der er flest af. Der har vi jo sådan et lidt stereotypt billede af, hvordan vi skal se ud og fremtræde for at bestride et bestemt job.

"Vi er ikke så mange administrerende direktører, der er kørestolsbrugere i Danmark"
Claus Mejlby

Acceptér dit handicap

For Claus Mejlby var et af de store vendepunkter, da han accepterede sit handicap.

Accepterede, at hver gang han skal til et møde et nyt sted eller på forretningsrejse, skal han tjekke, om der er udstyr som elevator og handicaptoiletter. Herved undgår han situationer, hvor kørestolen kan give uventede udfordringer.

Men han nævner også, at folk generelt er hjælpsomme til at give en hånd med at komme op af nogle trappetrin.

- Vi skal have de her handicap afdramatiseret. Der er masser af job, hvor et handicap reelt ikke har indflydelse på jobbet. Jeg kører selv bil, kører med tog og rejser med fly. Hvis ikke man som person faktisk accepterer og erkender sit handicap, så tror jeg, at man snyder sig selv, siger Claus Mejlby.

Han er ikke bange for at fortælle om sit handicap. Tværtimod. Men han peger dog på, at der er stor berøringsangst for mennesker uden handicap.

- "Folk kigger efter dig", får jeg nogle gange at vide. Jamen, det kan sgu' da godt være. Men folk kigger også efter en punker med lilla hår og hanekam eller en super smuk person. Det, der stikker lidt ud, kigger vi allesammen på. Og det gør jeg da også, siger han.

"Men folk kigger også efter en punker med lilla hår og hanekam eller en super smuk person."
Claus Mejlby

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.